Svar: Spiser kun 5 gange dagligt
Kære Cille
Tillykke med den lille pige:o)
Det er meget vigtigt at din datter ikke sover op til 8 timer af gangen, det er alt for længe for sådan en lille størrelse. Det er vigtigt at du lægger hende til brystet hver 3-4 time døgnet rundt, således at hun ammes 6-8 gange i døgnet. Det gør ikke noget, hvis hun om natten sover 4-5 timer - det kan I begge have behov for, men om dagen skal hun så nogle gange spise med kun 2-3 timers mellemrum, ellers kommer hun til at mangle mad.
Det er derfor vigtigt at du ikke lader din datter sove for længe om dagen og det er vigtigt at du lægger hende til brystet, også selvom hun ikke viser tegn på at ville die. Du kan evt starte med at skifte hende, så hun vågner lidt op til dåd og så lægge hende til brystet derefter.
Det er også vigtigt at du ikke tilbyder hende sut, før du er sikker på at hun har spist hos dig og er godt mæt. Sutten må kun gives, når hun skal sove og lige har spist - den må ikke gives dagen igennem og du må f.eks. ikke bruge den på puslebordet, når du skifter hende og hun er ked af det. Hun bruger alt for meget energi på at die på sutten uden at få noget mælk og når hun så lægges til brystet har hun ikke kræfter nok til at spise, hvad hun egentlig har behov for.
Hun er endnu ikke over sin fødselsvægt og derfor er det meget ...
... vigtigt at du sørger for at hun får mad nok hos dig. Derfor skal hun ammes betydeligt mere end hun bliver lige nu og du skal skære meget ned for brug af sut. Jeg håber du har en aftale om en ny vægtkontrol hos sundhedsplejersken ...?
Med hensyn til dine smerter og sår på brystet, så er det vigtigt at det bliver tjekket, hvorvidt hun dier korrekt. Sår på brystvorterne skyldes ofte at barnet ikke har rigtig fat og det betyder at hun ikke arbejder rigtigt ved brystet og derfor kan få svært ved at få mælken ud, hvilket vil være problematisk i forhold til hendes vægtøgning og trivsel.
Du skal naturligvis have pauser, hvor hun ikke ligger ved brystet. Du skal arbejde på en rytme, hvor din datter starter med at die hos dig på den side, spiser godt og effektivt der. Så skifter du hende og tilbyder hende modsatte bryst. Hun skal altså have begge bryster tilbudt ved hver amning. Derefter kan hun få en sut og blive svøbt og lagt til at sove.
Når hun så vågner, så starter du med at lægge hende til det bryst, hvor hun stoppede sidst, altså det bryst, hvor hun tog toppen. Lader hende spise rigtig godt i bund der, skifter hende og tilbyder hende modsatte bryst. Først herefter kan hun få en sut og blive puttet til næste lur.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

