Svar: Hvornår er det realistisk at putte i egen seng?
Kære Camilla
Især i 4-6 måneders alderen begynder der ofte at komme lidt mere struktur på hverdagen, lidt mere fast rytme. Barnet sover ofte 3 lure dagligt, begynder med lidt skemad som ligger på faste tidspunkter i løbet af dagen og barnets søvn ændrer sig også i denne alder. Det betyder at man i denne alder med fordel kan begynde at lave lidt fast struktur omkring det at skulle sove - en helt fast rytme, hvor barnet f.eks. får skemad, bliver ammet, bliver skiftet, evt ammet igen og herefter bliver barnet så puttet.
I den forbindelse vil det være rigtig fornuftigt at putte barnet på det tidspunkt hvor han er træt og rolig, afslappet, men ikke sover helt. Han skal altså registrere hvor han bliver lagt, hvor han forventes at falde i søvn og det vil være rigtig godt at indføre et helt fast ritual for putning. Det vil sige en fast måde at kærtegne på, de samme beroligende ord, en sutteklud ved ansigtet osv.
Nogle gange vil man være nødt ...
... til at stå hos barnet, berolige, vugge lidt imens barnet ligger ned, kærtegne, holde suttekluden ved ansigtet osv. andre gange kan man godt gå og barnet vil selv kunne falde i søvn. Hvis man skal bruge forholdsvis lang tid på at få barnet til at overgive sig til søvnen (som du op til 45 minutter), så vil det være en god idé at forsøge at putte ham lidt senere.
Du skal forestille dig at der er et søvntog og at det handler om at springe på toget, når det kommer til perron. Hvis du kommer for tidligt, så kan du ikke falde i søvn, hvis du kommer for sent og søvntoget er kørt, så kan det ikke svare sig at vente på perronen, så kan du ligeså godt gå væk og vente på at næste søvntog passerer og så håbe på at du når det ... Min tanke her er altså at du enten skal forsøge at putte ham lidt tidligere eller alternativt lidt senere, for at se om ikke det kan afkorte den tid der går inden han falder i søvn.
Håber mine tanker hjælper lidt videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.