Annonce

Annonce

Brev:

Søvn i dagtimerne


18. september 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Søvn i dagtimerne

Hej

Jeg har (igen) et spørgsmål om søvn i dagtimerne.

Rasmus har aldrig været specielt god til at sove om dagen og i øjeblikket er det helt slemt. Han sover højest omkring 1-1.5 time i løbet afdagen fordelt på to lure. 1. lur er omkring kl 9/9.30 (afhængig af hvornår han er stået op) og 2. lur er ca kl 13/13.30. Nogle gange går vi en tur med ham sidst på dagen (kl16.30), hvis han kun har sovet 1 time i løbet af dagen.

Vi putter ham i en "altan barnevogn", når han skal sove om dagen - dette har vi gjort i 2 måneder. Han bliver altid puttet med en lille sang og falder altid i søvn nede i barnevognen - nogle gange skal han have lidt hjælp i form af enten at finde den rigtige stilling eller at blive holdt lidt sammen. Jeg bestræber mig dog på, at han så vidt muligt skal falde i søvn uden disse "hjælpemidler".

Vores problem er, at han altid vågner efter blot 30 min. med gråd, ikke fordi han er frisk, men fordi han har rigtig svært ved at sove videre, efter han kommer op i den lette søvn.
Jeg prøver altid at få ham til at falde i søvn igen, ved at sige shhh shhh, hjælpe ham med at skifte stilling, give sut eller holde lidt på ham, men det hjælper ikke, han bliver bare mere og mere ked af det. Jeg har også prøve mange gange, at stå hos ham 5 min. før jeg ved at han vågner, for at fange ham inden han rigtig vågner, men på det sidste har dette heller ikke lykkes. Det ender altid med at jeg er nødt til at tage ham op for at trøste ham.

Nogle gange kan jeg få ham til at falde i søvn igen - dog på min arm eller skulder. ...


Annonce

... Hvis jeg prøver at ligge ham ned, lige når han er ved at falde i søvn igen, så ender det bare i gråd. Andre gange så ender han med at blive rigtig vågen, efter vi har tage ham op og de gange vil han derfor ikke sove igen, selvom han er træt og burde sove mere.

Jeg vil nødigt skulle køre en tur med ham i barnevognen hver gang han skal sove - heller ikke for at vende ham til barnevognen - da vores altanbarnevogn ikke egner sig til at køre i.
Han kan fint nok sove i sin klapvogn, når vi kører i den, men jeg vil meget gerne lærer ham at sove uden at skulle køres med, da han om 1 måned starter i vuggestue.

Jeg har prøvet at kører vores altan barnevogn lidt frem og tilbage på altanen, for at berolige ham, men dette virker heller ikke.

Jeg bryder mig ikke om at lade ham ligge og græde i barnevognen, da jeg gerne vil have ham til at forbinde det at falde i søvn med noget positivt.

Vi har i et par måneder brugt en bamse og en sutteklud, når han skulle falde i søvn, i håb om at han kunne finde lidt trøst ved disse ting, når han kom op i den lette søvn. Dette virker dog ikke optimalt.

Jeg håber du har et par gode råd - er efterhånden træt af at han sover så korte lurer. Vil gerne have at han får lidt mere søvn om dagen, da jeg kan mærke at han nogle gange hurtigt bliver træt og lidt uoplagt.

Det skal dog lige siges at vores dreng generelt er en meget glad dreng og der er fuld gang i ham. Han er godt i gang med at prøve at lære at kravle og prøver at rejse sig ved ting.

Ser frem til at hører fra dig.

Lene og Rasmus

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce