Annonce

Annonce

Brev:

Spiser dårligt om dagen


20. september 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Spiser dårligt om dagen

Kære Helen,

Tusind tak for en god brevkasse, som jeg nu har meldt mig ind i.

Jeg har en søn på 4½ måned, Andreas, der trives er glad og udvikler som han skal. Dog har jeg nogle problemer med amning og nattesøvn, som så mange andre. Håber du kan hjælpe mig.

Andreas begyndte for en måned siden at sove dårligt om natten og vågne meget ofte for at spise. Jeg blev enig med min sundhedsplejerske om at introducere den første grød.

Det har nu ikke løst problemet. Status er at han spiser grød morgen og aften ca. 1 dl pr. gang, og det går faktisk rigtig fint. Problemet er at han stort set ikke vil ammes hele dagen.

I dag blev han ammet kl. 5.30 og jeg kunne først amme ham igen kl. 12., og der tog han ikke ret meget. Anbefalingerne med at give dem skemad og amme dem bagefter er helt umuligt for mig.

Jeg har prøvet at malke ud og give ham mælk af flaske, men det er det samme, det vil han heller ikke tage. Om aftenen spiser han grød ved 18 tiden og så forsøger jeg selvfølgelig at amme ham inden han skal puttes kl. 19.30, men det er stadig med skrig og skrål og nogen gange ...


Annonce

... må jeg opgive at få mælk i ham. Så vågner han tilgengæld tidligt på aftenen og tager et stort måltid og igen 1-2 gange senere på natten, men de sidste måltider på natten er heller ikke ret store. Jeg er derfor bekymret for om han får nok mælk, og lidt træt af at han indtager den største mælkemængde om natten.

Det skal siges at han er og har været meget plaget af gylp, og jeg kan mærke når han spiser meget stresset ved amningen, så er det ofte fordi han så efterfølgende vil gylpe meget. Det er meget varierende med gylpen, nogle dage gylper han slet ikke og andre dage står det ud i stråler. Det har hjulpet lidt at give ham grød, det giver ikke lige så meget gylp.

Hvordan får jeg en god rytme i amningen igen - også om dagen?

Jeg skal lige huske at sige at han ca. vejer 7 kg nu og er 68 cm lang. Han har fordoblet sin fødselsvægt fra fødslen. Han virker ellers som en glad dreng, men har i takt med at madningen er blevet mere besværlig også blevet hurtigere sur og græder mere end tidligere.

Håber du kan give mig nogle idéer til, hvad jeg kan gøre.

Med venlig hilsen
Dorthe

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce