Annonce

Annonce

Svar: Svært at falde i søvn uden flaske og amning


21. september 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Susanne

Det er helt naturligt at børn i 9 måneders alderen har ekstra behov for fysisk kontakt og nærhed og man ser det ofte netop i forbindelse med at barnet skal sove. Nikolai bruger jo sig selv mere end tidligere, han leger mere for sig selv, kryber og evt. kravler hen over gulvet, han bevæger sig mere og mere væk fra dig. Men trygheden og den fysiske kontakt har han naturligvis stadig brug for og derfor søger han dig mere og virker mere tryghedssøgende, når roen skal falde over ham.

Man kan altid diskutere hvor meget man skal gå ind og kæmpe for gode sovevaner i denne alder og det er naturligvis en balance. For på den ene side skal han naturligvis have den tryghed og nærhed som han beder om og så tydeligt har behov for, på den anden side, bliver han jo også mere og mere bevidst og man kan meget let i denne alder, få indført nogle vaner som det kun bliver sværere at komme væk fra...

Det jeg prøver at sige er, at du naturligvis gerne må sidde med ham, putte med ham, knus, kæle, kramme osv. men det er vigtigt at han samtidig lærer at sove uden at få flaske og uden at få brystet. Det er vigtigt at han nu lærer at falde i søvn velvidende at han trygt kan gøre det fordi du er der for ham og ikke fordi han får en flaske ... Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at trappe ud af flaskerne om dagen, så han lærer at sove uden.

I tilgift ...


Annonce

... til dette får du så også det faktum at han kan spise mere sufficient mad, fordi han ikke længere drikker helt så meget mælk som tidligere.

De fleste børn vil i 9-10 måneders alderen gå fra 3 til kun 2 flasker eller amninger. Derudover vil de kunne få mælk via maden, en portion tykmælk og lignende, som alt sammen tæller med i deres mælkeindtag som skal være ca 500ml alt i alt.

I stedet for bryst og flaske inden putning må han have en substitut og da han er meget 'brystafhængig' så ville det være en god idé at tilbyde ham en klud der dufter af mor. Du kan sove med en stofble eller købe en sutteklud til ham og lade den dufte godt af dig. Gør det til en vane at han altid puttes med denne. Start med at give ham den, når du sidder med ham, når du vugger ham og kæler lidt og giv ham den så også i vognen, når du putter ham fordi han skal sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er fint at du starter med at lade ham sidde op i vognen og trille ham en tur. Når han så er fyldt godt op med indtryk, virker træt og ser ud til at have behov for lur, så lægger du ham ned med kluden, putter ham, kærtegner ham på en bestemt måde - et ritual som du kan følge døgnet rundt og hjælper ham til at overgive sig til søvnen. På den måde uden bryst og uden flaske ...

Prøv at følge den plan for dagen, som jeg sendte dig for nogle dage siden.

Fortsat held og lykke, håber mine tanker hjælper videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce