Svar: Får min dreng mælk nok - 7 mdr.
Kære Heidi
Det er rigtig dejligt at det går så godt med skemaden og det er vigtigt i forhold til at få lidt sul på kroppen af din dreng. Du kan i den forbindelse med fordel energiberige skemaden lidt ved at bruge modermælkserstatning i grød og mos, som du laver kun til ham. Derudover skal han jo stille og roligt til at have mere familiemad, altså mad der tager udgangspunkt i det du også selv spiser.
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne prøve at skære en lille smule ned for mængden af skemad - ikke hyppigheden, men størrelserne på portionerne. Simpelthen for at give mulighed for at der er plads til lidt mere mælk i maven i løbet af dagen.
Det er også rigtig godt at du er opmærksom på at din dreng skal have vand og det er fint at du forsøger på forskelligvis. Ofte er det dog et spørgsmål om træning - øvelse gør mester. Du kan forsøge med en meget lille kop eller du kan prøve med tudkop, det fungerer for nogle bedre og det vigtigste lige nu er at han får væske nok.
Det er altsammen vigtigt i forhold til at få hans mave til at fungerer og er det ikke nok med sveskemos og anden frugtmos alene, så må du tilbyde ham lidt laktulose. Han behøver ikke have afføring hver dag hver 2 dag kan være helt fint, men det er vigtigt at afføringen ikke er hård og knoldet, det skal være let og ubesværet for ham at komme af med det og det må ikke gøre ondt. Hvis han har lidt hård mave, så vil det naturligt også sætte en begrænsning på hvor meget han drikke og spiser. Hvor meget han efterspørger, selvom han måske har behov:o)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden (appelsinbåde, blomme og lignende) vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes lidt ...
... brødskorper, agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur.
Eftermiddag 16: Hvis han ikke er blevet ammet inden middagslur, så kan det være en fordel at prioritere amning her og i stedet kun tilbyde lidt frugtmos og frisk frugt. Hvis han er ammet inden middagslur, så kan du tilbyde ham lidt flerkornsgrød med frugtmos og frisk frugt på dette tidspunkt, samt vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i familiens mad, - ris med lidt sovs, kogte grøntsager i hånden at gnaske i, små stykker frikadelle i mosen osv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 24-06: Behøver ikke længere amning
De fleste børn vil i 7 måneders alderen godt kunne få deres mælkebehov dækket, hvis de ammes ca 4 gange i døgnet, hvilket jeg har forsøgt at beskrive i ovenstående plan. I takt med at han bliver ældre vil amningerne naturligt nedsættes, så han i 8-9 måneders alderen kun ammes 3 gange og i 10-12 måneders alderen kan nøjes med 2 amninger dagligt.
Med hensyn til øl og amning, så anbefales det ikke længere at drikke øl. Det er i den forbindelse godt at du har valgt at forsøge med en alkoholfrie model :o) Det er normalt maltindholdet der siges at have en positiv effekt og derfor var det i gamle dage rigtig maltøl eller nisseøl, som man anbefalede. Om en alkoholfri øl kan have nogen effekt tør jeg ikke sige ...
Man kan også købe ammete som skulle kunne virke positivt på mælkedannelsen og det kan du også forsøge. Det er dog sådan at nogle oplever at barnet kan få lidt mavekneb og dokumentationen for at det reelt virker er mangefuld ...
Jeg håber at ovenstående giver en idé om hvordan du kommer lidt videre og fortsat får sikret din dreng både væske og mælk nok, samtidig med at han også skal have skemad :o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

