Svar: Forstoppelse, distraheres for at spise, udvikling mv.
Kære Maria
Tak for dit brev:o) Gustav lyder til at være en dreng, der lige nu gennemgår en stor udvikling.
Jeg synes det er synd for Gustav, at han fortsat har store problemer med forstoppelse og tænker at I måske skal se lidt på sammensætningen af kosten i løbet af dagen. Det kan sagtens handle om at han skal tilbydes mere fiberrig kost, mere frugt og mere væske generelt - og med væske mener jeg vand, ikke mælk.
Med den alder han har nu, er det fortsat vigtigt at han tilbydes små hyppige måltider dagen igennem. En alderssvarende dagsplan kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller letmælk af kop.
Formiddag 9: Frisk frugt (hold igen med banan, giv i stedet appelsin, blommer, fersken, melon, bær af forskellige slags osv.), ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop
Frokost 12: Rugbrød med forskelligt pålæg, meget gerne fiskepålæg som makrel, tun, sildepostej, rognguf og lignende. Tilbehør fra aftensmaden, - frikadeller (kød, fiskedeller), kogte pastaskruer, kogte grøntsager. Evt lidt agurk, tomat, rød peberfrugt - men meget gerne kogte grøntsager også til frokost (kogte ærter, majs, gulerod). Grøntsagsmos kan også bruges som pålæg ... Vand af kop.
Eftermiddag 15.30: En lille portion A38, cultura eller lignende, meget gerne med lidt sveskemos, pæremos, revne æbler eller lignende på, evt lidt müsli, rugbrødsdrys osv. Du må variere lidt. Tilbydes også frisk frugt i hånden som om formiddagen. ½ bolle med smør, ost eller lignende, vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt - ærter, majs, gulerod, tomat, rød peberfrugt, avokado, agurk eller lignende. Mens du står og forbereder aftensmaden, kan han få lidt af det du f.eks. bruger i salatskålen.
Aften 18: Det samme som I spiser. Frikadeller, farsbrød, fiskefiletter, fiskefrikadeller, lasagne, boller i karry, kogte grøntsager, stuvede grøntsager, sovs af forskellig slags, ris-retter, pasta-retter, madpandekager osv. Han må få det hele.
Kan slutte dagen af med en portion frugtgrød med letmælk på, vand eller letmælk af kop.
Puttes til natten ca kl. 20
Måske kan du allerede ud af denne plan se at I kan gøre noget anderledes, som kan bedre hans mave-tarmfunktion. Hvis Gustav allerede spiser som jeg foreslår og han alligevel har problemer, så vil det være godt at I taler med lægen om, hvordan I skal trappe ned ... Normalt vil man gøre sådan at man fjerne f.eks. en ml. af gangen, så han i stedet for 15 ml kun får 14 ml i nogle dage. Retter kosten ind, tilbyder ekstra væske, sørger for at han bliver bevæget osv. som altsammen spiller ind på mavefunktionen. Herefter skruer man så yderligere ned til 13 ml, så 12, 11, 10 osv. så han stille og roligt får mindre og mindre.
Jeg ved godt at der på flasken med laktulose står at det kan være vanedannende. Jeg har dog ikke hørt om at det er et problem hos børn, tværtimod siger de mave-tarm-læger som jeg har talt med at laktulose (og også movicol) er rigtig godt til børn, fordi det ikke påvirker tarmbevægelserne og dermed ikke gør tarmen 'doven' som andre afføringsmidler kan ...
... gøre. Det virker derimod ved at gøre afføringen blød, så barnet lettere kan komme af med det.
Med hensyn til at skulle distraheres når han skal spise, så er der mange børn, der har det sådan. Det lyder dog som om at Gustav ikke er helt med på det med maden og pincetgrebet og derfor har lidt ekstra behov for hjælp ...
Det spiller naturligvis ind hvordan hans mave fungerer og som jeg nævnte er motorisk udfoldelse her også rigtig vigtigt. Du skriver at han kravler og virker meget rastløs og jeg tænker her at det er rigtig vigtigt at I hjælper ham med at bruge sig selv fysisk. Det at han endnu ikke mestrer det at spise med fingrene er naturligvis et irritationsmoment for ham, han bliver derfor sur, når han skal spise - det er bare så svært for ham og der kan for mig at se godt være en sammehæng mellem hans måske lidt langsommere motoriske udvikling og hans lyst og interesse for at spise.
Derfor tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis I kunne forsøge at aktivere ham rigtig meget motorisk. Han skal tumles rigtig meget med, han skal slå kolbøtter, drejes på hovedet, svinges, gynges osv. - jo mere, jo bedre ... Han skal bruge sig selv rigtig meget fysisk og I skal støtte ham i det.
Det er vigtigt at han støttes i det man kalder grundmotorik, det vil sige at trille, kravle, bruge pincetgreb osv. Jo bedre grundmotorik, jo sjovere bliver det også at spise, jo sjovere bliver det generelt at være Gustav. Det hører også med til grundmotorikken at kunne styre sine øjne og at sutte og spytte ud.
Det er fint at lade ham spise med en gaffel, men forsæt også stadig med små hapsere, kogte ærter, majs, gulerod, rosiner og lignende som han skal bruge sine fingre for at få op til munden. Han kan få en lille pakke rosiner en gang imellem, hvor han øver sig i selv at tage rosinerne op af pakken og putte dem i munden. Ved bordet, når I spiser sammen, må I gerne supplere med mad ved siden af, så I er sikre på at han ikke går sulten fra bordet, men det er vigtigt at han får lov til at spise selv - øvelse gør mester. Det er her også rigtig vigtigt at I giver ham madro. Prøv at give ham lidt mad, sæt jer og læs avisen imens, brug tiden på at tømme opvaskemaskinen eller lignende og lad ham forsøge selv (uden jer og uden legetøj).
Der skal være valgmuligheder på tallerkenen, så det i farver, smag osv. er ligeså spændende som at lege med legetøj. Det betyder så ikke så meget om det mest er majsene der glider ned den ene dag, for så er det noget andet den næste. Det vigtigste er at motivere ham til at spise og smage.
Med hensyn til ulvetimen, så tænker jeg at det et eller andet sted er helt normalt at han søger fysisk kontakt når I har været væk fra hinanden hele dagen. Han har stadig brug for at blive nusset, puttet med, holdt om osv. så prøv om du evt. kan starte med at sidde med ham, når I kommer hjem. Læse en historie, massere ham, kilde ham - give ham masser af fysisk kontakt, hvorefter han så kan få lidt mad (og madro) imens du laver aftensmaden klar ...
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.