Svar: Min søn på 10 mdr. vil ikke spise
Kære Minna
Det er helt normalt at børn i 10 måneders alderen lukker munden sammen for skeen og ofte er det et udtryk for at barnet i denne alder, begynder at vise egen vilje, mere selvstændighed og dermed viser at det gerne vil spise selv.
Når jeg ser din plan for dagen, så ser det ud som om at din dreng får rigtig meget skemad og meget lidt mad i stykker, meget lidt mad, som han selv kan spise og jeg tænker derfor at det er der du skal møde ham nu.
Du skriver at han næsten mestrer at spise med ske. Det er meget flot hvis han kan det, de fleste børn kan ikke dette før de er ca 16 måneder gamle. Hvis han kan, må det således kræve rigtig stor koncentration fra hans side og gøre ham træt ... Derimod kan han sagtens spise med en gaffel og han kan også spise med fingrene og det skal han have lov til.
Det er samtidig vigtigt, at du prøver at give ham madro, at du sætter en tallerken foran ham eller lægger lidt mad på en dækkeserviet eller lignende, og så lader ham gå igang selv uden dit fokus og uden din hjælp. Når det så bliver lidt for svært for ham, så kan du supplere med lidt mos.
En dagsplan kunne se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, lavet med mme som nu, vand eller kold mme af kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl 10
Frokost 12: ...
... Brødhapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg og tilbehør af rester fra aftensmaden. Det kan være kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, kartoffelbåde, ½ hårdkogt æg, kogte ærter, majs, gulerod mv. Kan suppleres op med lidt grøntsagsmos ved behov. Vand af kop.
Puttes til middagslur med en flaske mme
Eftermiddag 15.30: En portion yoghurt med frugtmos (det som du plejer at give til frokost), ½ bolle med smør, ost. Frisk frugt i hånden at spise selv. Vand af kop.
Aften 17-18: Aftensmad som I andre spiser, det vil igen sige mad i stykker suppleret op med mos ved behov. Du kan mose f.eks. kartofler med sovs, give ris med lidt sovs og lignende og så give kogte grøntsager, kød, fisk osv. i stykker ved siden af. Det er vigtigt at han får mad, som han selv kan spise enten med fingrene eller med gaffel. Han må få alt: frikadeller, farsbrød, boller i karry, madpandekager, spaghetti med kødsovs, lasagne, fiskefiletter, laks og stuvet spinat osv. Alt hvad I nu selv spiser. Vand af kop.
Suppleres evt med en portion frugtgrød med mme på som dessert. Kold mme eller vand af kop
Puttes til natten med en flaske mme ca 19.30
Sen aften 23: Flaske med mme og sover derefter til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med grød.
Jeg håber mine tanker og ovenstående plan for dagen hjælper dig lidt videre. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

