Svar: 3-dages feber?
Kære mor
Man bliver altid urolig og bekymret, når ens barn ikke har det godt og derfor svarer jeg dig også med det samme, så du forhåbentlig kan gå en roligere nat i møde.
Det er rigtigt at man kan blive hypokonder af at læse for meget, men jeg vil alligevel foreslå dig at gå ind på sygebørn.dk hvor du kan læse om alle sygdomme, tandfrembrud osv. altså alt hvad der mere eller mindre kan komme til ens barn.
Det er rigtigt at tredages feber er en mulighed, din søn kan også være plaget af sit tandfrembrud som du selv er inde på. Han kan dog også have fået det der hedder RS-virus eller et 'anfald' af falsk strubehoste. Sidsnævnte er ikke til at tage fejl af, da hans hoste vil være søløveagtig.
Jeg synes det er i orden at du har givet ham lidt panodil, så han får slappet af og dermed får et par sammenhængende timer. Du skal dog være opmærksom på at panodil slår feberen ned og din søn kan derfor godt få temperaturforhøjelse igen, når panodilen holder op med at virke.
Hvis han er meget snottet, så ...
... vil det være en god idé at han ikke ligger fladt ned, men at du eleverer hans hovedende på sengen lidt. Det kan du evt. gøre ved at lægge et ringbind eller en telefonbog under madrassen.
Hvis din søn får vejrtrækningsproblemer, så skal du kontakte lægen med det samme. Det gælder også, hvis du synes at han pludselig bliver slap og sløv.
Sørg for at give ham rigeligt at drikke. Du må også gerne give ham lidt is, hvis han gerne vil have det. Det kan hjælpe hvis han har lidt ondt i halsen.
Hvis I ikke har været forbi lægen og han har det på samme måde imorgen, så synes jeg at du skal få ham tjekket,- lyttet på lungerne og set i ørerne. I forbindelse med en forkølelse kan der sagtens komme noget og det at han har udslet og har hostet i 2 dage, tyder på at det er noget andet end tænder, altså at han har fået en infektion. Og det skal naturligvis behandles.
Sørg for at han ikke ligger alene i nat eller i hvert fald ligger i nærheden, så du kan følge med i hans velbefindende.
Rigtig god bedring med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

