Brev:
Kaos om natten og plan for dagen

Kære Helen,
Nu har jeg atter brug for dine kyndige ord. Lara er nu på vej til at blive 10 måneder – en altid glad og harmonisk pige, som elsker at kravle rundt, lege og tumle. MEN – og her kommer et STORT men! Hun sover ekstremt dårligt om natten, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind, da jeg går rundt og er evigt træt med mangel på overskud til små ting i hverdagen!
Lara bliver puttet hver aften ca. kl.20. Hun er for så vidt god til at falde i søvn, og sover også uden at rumstere eller klynke frem til ca.2 Herefter er det, at kaoset opstår! Frem til ved 5-6 tiden sover hun utrolig uroligt. Vender og drejer sig, smider sutten ud, kravler rundt, klynker lidt, falder hen igen – starter forfra igen igen med det hele. I nat har jeg været oppe 5 gange i tidsrummet 2-5, og det er da ikke ”normalt” i hendes alder, burde man mene.
Jeg giver hende ikke mad om natten normalt – det stoppede jeg med for mange måneder siden. Men den sidste halvanden måned (knap 2 måneder), så har jeg måtte give hende en flaske ved 4 tiden for at hun kunne sove videre. Her har hun ofte drukket omkring 200 ml. Jeg har også prøvet at gå tilbage til at give hende en sen aftenflaske, men lige lidt hjælper det på hendes nattesøvn.
Til det hele kan jeg fortælle, at hun IKKE har fået tænder endnu, og jeg kan heller ikke se, at der er nogen på vej. Hun har i denne lange periode været utrolig svær at få til at spise morgenmad og frokost. Sine daglige flasker + aftensmad lapper hun i sig med velbehag. Dertil er hun på vej ...
... til at gå. Hun har stået selv nogle gange uden at holde ved noget, men har endnu ikke taget sine første skridt.
Hvad kan jeg gøre/skal jeg gøre for at vi kan få en ordentlig søvn alle sammen, så jeg atter kan genfinde den energi, jeg plejede at have. Har aldrig synes at det var hårdt at have hende, men nu må jeg være ærlig at sige, at jeg er træt og MEGET frustreret over ikke at få noget mere søvn.
Vores dag ser således ud (under normale omstændigheder):
6: Får morgenflaske og sover videre
8: morgenmad
10: flaske + lur af ca. 1-2 timers varighed
12: frokost
14: flaske + lur af 1-2 timers varighed
16: mellemmåltid
18: aftensmad
20: flaske + i seng
Hun drikker mellem 400 og 600 ml pr dag, så ville det måske være en idé, at skære ned på én eller flere af flaskerne og i stedet tilbyde noget mere fast føde?
Dernæst skal jeg høre dig, om du har forslag til en ny plan vi kan følge frem til hun skal i vuggestue om 1½ måned. Deres plan for mad ser nemlig anderledes ud end den gør herhjemme, og jeg ville rigtig gerne kunne forberede hende på en god opstart.
Vuggestuens plan ser således ud:
7.30 brød frugt m.m. Vuggestuen tilbyder ikke grød til morgenmad
9: frugt eller grønt + lur
11: Frokost – varm mad 4 gange om uden, rugbrød 1 gang om ugen
12-14: lur
14: brød + frugt
Jeg håber du kan hjælpe mig lidt – ved snart ikke hvad jeg skal gøre med den søvn. Skal selv starte arbejde om 2 måneder, og lige nu, så kan jeg bare slet ikke overskue det :0(
Med venlig hilsen
Laras trætte mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...