Svar: Kaos om natten og plan for dagen
Kære Laras trætte mor
Det er helt normalt at børn i Laras alder sover uroligt. Det at hun kravler, rejser sig, øver sig motorisk - gør hun både om dagen og om natten, når hun sover. Hun får sig lagt i stillinger som hun endnu ikke mestrer at komme væk fra, hun rejser sig, tumler rundt og har brug for at du i en periode, hjælper med at finde fysisk ro, blive lagt rigtigt igen osv. Det er altså en helt almindelig fase hos børn.
Dertil kommer hvordan Lara har lært at falde i søvn. Du fortæller at hun normalt falder i søvn uden de store problemer og det er rigtig dejligt - hvis det betyder at hun falder i søvn i sin seng og ved at hun sover der. Hvis hun falder i søvn i din favn og falder i søvn med sin flaske, så vil hun naturligt vågne op om natten og efterspørge denne og derfor have svært ved at komme videre i søvnen uden din hjælp. Hvis Lara således har lært at falde i søvn med sin flaske eller i din favn, så er det vigtigt at du ændrer på dette - både dag og aften.
Derudover så er det naturligvis vigtigt at hun ikke vågner fordi hun er sulten og det er som du skriver fint at du, nu hvor hun bliver 10 måneder skærer indtaget og tilbuddet om flaske ned. Det vil være passende med 2 flasker dagligt ca 400ml mme ialt og du kan vælge at tilbyde flaske aften og tidlig morgen eller aften og sen aften. I forhold til det du beskriver, så lyder det som om at aften og tidlig morgen er passende for jer. Om dagen behøver hun således ikke længere flaske og det vil også give mulighed for et helt andet indtag af rigtig mad.
En plan for dagen til et 10 måneders barn kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Evt flaske med mme. Afhænger af hvorvidt hun får flaske sen aften.
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med ...
... smør, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske, sover ca 1 times tid
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg eller varm ret - grøntsagsmos med kød/fisk, ris osv. Gerne både mad i stykker og moset mad. Vand af kop
Puttes til middagslur uden flaske
Eftermiddag 15-15.30: En portion tykmælk med frugtmos, ½ banan, lidt reven æble eller lignende, evt. rugbrødsdrys, müsli osv. ½ bolle med smør, lidt ost og også gerne frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Før aftensmad: En tallerken med lidt grønt, agurk, rød peberfrugt, avokado, majs eller lignende. Vand af kop. Hvad du nu kan give hende imens du laver aftensmaden klar.
Aften 18: Det samme som I andre spiser, ris-retter som boller i karry, farbrød, frikadeller, fisk af forskellig slags, spaghetti med kødsovs, lasagne osv. Hun kan spise det samme som I andre. Vand eller sødmælk af kop.
Evt lidt frugtgrød med sødmælk til dessert. Eller I kan indføre en godnatgrød inden sengetid, hvis hun ikke har spist så meget og I vil være sikre på at hun ikke går sulten i seng.
Puttes til natten med en flaske mme ca kl. 20. Men falder ikke i søvn med flasken, skal være vågen og registrere hvor hun puttes.
Sen aften 23-24: Evt. flaske, det afhænger af hendes samlede mælkeindtag og om du giver flaske tidlig morgen. Som sagt er 400ml mme dagligt passende, så er jernbehovet dækket.
Du skriver at de ikke laver grød i vuggestuen om morgenen, hvilket undrer mig, da de mindste børn der passes naturligt skal have grød ... Er det ikke muligt at man kan tage en pakke grød med hjemmefra eller? Hvis ikke må din datter naturligvis starte dagen med det vuggestuen tilbyder.
Jeg håber ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

