Annonce

Annonce

Svar: Store soveproblemer - 14 mdr.


23. september 2008

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Tak for dit brev. Problemet hos jer opstår fordi vi alle har brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn.

De søvnassociationer vi voksne har, de ting vi gør inden vi skal sove, er ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociation handler om at barnet lærer at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted hvor man skal sove. Mikkel har en dårlig søvnassociation - sin flaske. Han kan simpelthen ikke falde i søvn, han kan ikke ...


Annonce

... komme videre i søvnen uden sin flaske.

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og vi gør det hele natten igennem, ofte uden at registrere at vi gør det. Det gør Mikkel også, men fordi han er faldet i søvn med sin flaske, så savner han den naturligt om natten, når han vågner og skifter søvnfase og kan ikke komme vide i søvnen igen uden at du tilbyder flasken eller noget mælk og det er det, du skal ændre på.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Mikkel er så gammel nu at han slet ikke skal have flaske mere. Det er slut og den skal fjernes. Han skal i stedet lære at sove med en godnathistorie og en beroligende hånd. Han kan få en sovebamse eller lignende, som substitut for flasken og som stille og roligt kan blive det han søger, når han om natten vågner op og skal hjælpes videre i søvnen.

Hvis du får ændret på hans søvnassociation og skaber en ny rutine, som kan virke for jer alle, så skulle han meget gerne begynde at kunne sove mere sammenhængende om natten.

Rigtig meget held og lykke med det projekt og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce