Brev:

Vil ikke rigtigt spise vores mad

---

Hej Helen.

Vores datter fylder ét år om en uge og jeg synes altså det går trægt med at spise den almindelige familiemad og det har det gjort længe.

Da hun var 9-10 mdr. begyndte hun ikke rigtigt at ville spise, det startede med at hun var syg og var meget ked af at skulle have penicillin som vi desværre måtte tvinge i hende. Det var ikke særlig rart, hverken for os eller hende. Måske det bare var et sammentræf, men det var ihvertfald i forbindelse med dette sygdomsforløb, at hun begyndte at sige nej tak til mad og fortsætte med det.

Hun spiser fint med grød om morgenen, kan godt lide bløde frugtstykker og er også meget glad for rugbrød med al slags pålæg. Hun er meget interesseret i vores mad, peger på det og signalerer at hun gerne vil smage, men når hun så får det, vender hun enten hovedet væk eller sidder som regel bare og leger med det, maser det mellem hænderne, smider det ned på gulvet etc. I det hele taget taber hun hurtigt interessen for at spise, selvom hun er meget sulten. Der skal ske noget, hun kan ikke bare sidde og spise, så tit sidder vi også og kigger i en bog, men jeg "fodrer" (ved godt det nok er en uheldig vane, men ellers spiser hun nærmest ingenting).

En sjælden gang har hun siddet med f.eks. en fiskefrikadelle og selv gnavet i den og spist den, men oftest spytter hun bare det hele ud igen. Kartoffelstykker, både kogte og i ovn, stykker af gulerod, kogt broccolli, majs ærter etc. spytter hun bare ud, det er som om hun synes, at det er en mærkelig konsistens. Når jeg moser det lidt ud med sovs og blander stykker af ...

---

---

... f.eks. frikadelle i, så er det ok, men som regel kun hvis hun også har noget andet at koncentrere sig om (bog, legetøj etc.). Pastaskruer og ris vil hun slet ikke høre tale om.

Jeg ved godt at mange børn står af på det med at mor eller far giver mad med ske, så jeg sørger altid for at hun har noget at sidde med i hånden, derudover er hun glad for at spise med gaffel.

Hun er (desværre ;-) temmelig glad for glasmad som jeg introducerede hende for under vores sommerferie, da jeg syntes at vi skulle have ferie og jeg ikke orkede det her "madshow". Så hun har spist temmelig meget af dette de sidste par måneder, da jeg så har følt, at hun spiste godt. Men jeg synes jo egentlig ikke, at det er vejen frem, jeg synes jo at hun skal spise vores mad, synes at glasmad har både lidt unaturlig konsistens og smag. Så ofte har jeg blandet f.eks. ekstra broccoli, kødstykker etc. i, for at hun får noget af dette også.

Hvad siger din erfaring, skal hun bare have lidt mere tid til at vænne sig til vores mad, skal jeg bare blive ved med at tilbyde hende og så kommer det stille og roligt? Eller er vi ude på dybt vand her? :-) . Det skal lige tilføjes, at jeg ikke er i tvivl om at hun er sulten, det signalerer hun meget tydeligt. Derudover kan jeg også tilføje, at hun er en stor pige på over 80 cm og 10,5 kg.

Jeg ammer morgen og aften, men tænker at skære morgenamningen væk nu. Vil det være ok at bibeholde aftenamning? Den får hende nemlig til at falde til ro og giver som regel en problemfri putning.

Glæder mig til at høre dine tanker.

Med venlig hilsen

Lula

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---