Svar: Stop af amning for ny ægløsning
Kære Anne
Jeg kan godt forstå dine bevæggrunde for at ville stoppe amning, der er dog lidt forskellige overvejelser at gøre sig i den forbindelse :o)
For det første vil din datters mælkebehov i 6 måneders alderen fortsat ligge på mellem 800-1000ml mælk dagligt, hvilket svarer til at hun skal ammes 5-6 gange i døgnet (ved siden af skemad). Det er så stor en mængde at hun ikke vil kunne indtage det af kop og det betyder at du, hvis du stopper amning, skal være sikker på at hun vil tage imod en flaske.
Problemet opstår fordi det er de færreste børn som i en alder af 6 måneder accepterer flasken, hvis mor stopper med at amme og så er der problemer med at dække din datters behov ... Derfor skal du overveje om du ikke vil begynde at introducere en flaske snarest simpelthen for at være sikker på at hun vil tage den til den tid ...
Du kan bruge udmalket modermælk, give modermælkserstatning eller starte med vælling, når hun bliver 4 måneder. Det kunne f.eks. være en fast flaske dagligt inden sengetid. Ikke fordi hun har behov for det, men simpelthen fordi det er dit behov at hun kan og vil tage imod en flaske fuldt, når hun er 6 måneder gammel.
Den bedste måde at lave overgangen på er ved at erstatte en amning med flaske dag for dag. Det vil sige at hvis du ammer 6 gange i døgnet, så vil du kunne amme 5 gange og give flaske en gang, dagen efter ammer du så kun 4 gange og giver 2 flasker (på de tidspunkter hvor du normalt ville amme). Sådan kan du køre et par ...
... dage og så skærer du ned igen, så du ammer 3 gange dagligt og giver 3 flasker osv. På den måde sikrer du at din krop også kan følge med.
Man kan også få piller som stopper mælkeproduktionen helt, det betyder dog ofte også at du vil være nødt til at malke ud et par gange for at få brysterne tømt. Men derefter er det så også slut og det fungerer bedre for nogen.
Næste problematik er at man aldrig kan sige, hvornår menstruationen kommer igen efter ammeophør. Hos nogle kvinder vil den komme igen meget hurtigt - nogle oplever faktisk at menstruationen vender tilbage imens de trapper ud af amning. Men hos andre går der måneder, nogle gange ½ til hele år inden første ægløsning kommer - også selvom de er stoppet med amning. Der er altså ikke nogen garanti for at du får menstruation med det samme, når du stopper amning, men sandsynligheden er naturligvis større :o)
Med hensyn til skemad så vil det være fint at introducere dette når din datter viser tegn til at have behov. Det er i princippet helt uden for behovet for mælk. Du kan sagtens nedtrappe amning og erstatte med flaske uden at starte på skemad også og i begyndelsen, når du giver skemad vil det være som smagsprøver og vil ikke kunne udgøre et måltid. Der skal fortsat følges efter med mælk.
Så lige nu skal du overveje hvordan du skal gribe nedtrapning af amning an og når din datter så viser behov for skemad, så kan vi drøfte dette. Det er en anden situation.
Fortsat held og lykke med det og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

