Svar: Bøvl med skemad - får han nok at spise?
Kære Rikke
Jeg synes det vil være rigtig fint, hvis du begynder at tilbyde din dreng skemad 2 gange dagligt og øger ham til 3 gange dagligt, når han bliver 6 måneder gammel.
Det vil derudover være rigtig godt, hvis du kunne starte med at give ham skemad, når han vågner fra lur og så amme ham efterfølgende inden han skal sove igen. Det betyder ikke at du skal amme ham i søvn, han må stadig gerne sove uden at forbinde brystet med at skulle falde i søvn så hold endelig fast i denne rytme - men det er vigtigt at han tilbydes skemad først og amning bagefter.
Derudover så er 1/2-3/4 dl. grød eller mos af gangen rigtig fint. Det er bedre at han spiser 3/4 dl 2 gange dagligt end 1½ dl. en gang dagligt og du skal derfor prøve ikke at fokusere så meget på, hvor store mængder han spiser, snarere at han får en fast rytme omkring det at spise.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne få ham ud af skråstolen. Han skal ligge på maven dagligt så han bliver stærk nok til at sidde i høj stol, når han bliver 6 måneder og det skal trænes nu! Det er vigtigt at sidde op, når man skal spise og ...
... han skal spise sammen med jer, forbinde det at spise med at sidde sammen med jer ved bordet osv.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Grød med frugtmos, vand af kop
Ammes
Puttes til formiddagslur ca kl. 9
Frokost 11.30: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes
Puttes til middagslur ca 12.30
Eftermiddag 16: Ammes
Powernapper
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23: Ammes og sover til næste morgen tidlig
Det er netop vigtigt at holde mængden af skemad nede, så der er plads i maven til mælk efterfølgende. Og som sagt vigtigt at starte med skemaden, når han vågner fra lur og ikke starte med amning.
Det vil være rigtig godt at du starter med grød eller grøntsagsmos til frokost nu og når din dreng bliver 6 måneder øger du ved at starte dagen med grød til morgenmad. På det tidspunkt skal han altså ikke længere starte dagen med bryst, men i stedet med grød ...
Jeg håber at ovenstående plan viser dig hvordan. Fortsat held og lykke og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

