Annonce

Annonce

Svar: Vågner alt for mange gange om natten


24. september 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Roses mor

Nu hvor Rose er 6 måneder gammel og sandsynligvis er begyndt at trille omkring fra både mave-ryg og tilbage igen, så er der ingen problemer i at lægge hende i egen seng i eget værelse. Risikoen for vuggedød falder markant, ligeså snart barnet motorisk begynder at kunne flytte på sig selv. I kan finde sundhedsstyrelsens pjece om vuggedød og risikofaktorer på sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk.

Jeres datter gennemgår lige nu det man kalder for et tigerspring. Det er en fase, som naturligt vil gøre hende mere tryghedssøgende, mere pylret, motorisk urolig og gøre at hun i denne periode sover meget dårligt. Det betyder at I om natten må hjælpe hende med at skifte stilling, få dynen lagt om sig igen, at hun en gang imellem har brug for jeres hjælp for at kunne komme videre i søvnen.

Hun er meget opmærksom på verden, præcist som I også beskriver, hun følger med, smiler til alle der ser på hende, hun oplever og suger til sig og det betyder at hun rent mentalt også får rigtig mange oplevelser. Der er meget at bearbejde og det sker i drømme om natten. Derfor er det ikke usædvanligt at børn i denne alder, småklynker, smasker og virker ekstra søgende om natten men det er sjældent behov for mælk. Ofte handler det om den udvikling de går igennem lige nu.

Som de omsorgsfulde forældre I og mange andre også er, så tolkes denne uro, som behov for mælk og derfor begynder mange at amme lidt hyppigere om natten og at tilbyde flaske i håb om at barnet sover videre, sover bedre. Problematikken her er, at man hurtigt kommer ind i en vane, hvor man får lært barnet at hver gang det vågner, så kommer mor med bryst, sut eller flaske. Og behovet er i stedet hjælp til at blive lagt rigtigt, hjælp til at finde roen og komme videre i søvnen på en måde, som på sigt ...


Annonce

... ikke kræver forældrenes tilstede værelse.

Det hjælper derfor nogle gange at flytte barnet til eget værelse, fordi man så ikke reagerer helt så hurtigt, som man ville gøre, hvis barnet lå lige klods op af en. Det giver barnet mulighed for at komme videre i søvnen selv uden hjælp og har barnet brug for hjælp, så vil det naturligvis græde og man skal reagere og være der. At flytte barnet til eget værelse kan altså være en god løsning for at alle sover bedre og mere roligt.

I skal altså passe på med vand af flaske, bryst og sut om natten og i stedet forsøge at lære jeres datter at komme videre i søvnen uden brug af disse ting, fordi lige netop dette kræver jeres tilstedeværelse. I stedet kan hun beroliges og hjælpes med stillingsskift (i takt med at hun motorisk bliver bedre vil hun lære selv at vende sig om), et stille "sssyy" eller beroligende ord (som også kan lyde til hende fra afstand), en sutteklud, som på sigt er let for hende selv at få fat i og trække til sig ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det lyder derudover som om at I forældre har behov for at få en friaften/nat og jeg tænker at I skal tillade jer selv dette. Jeres datter tager fint imod flaske, hun spiser godt med skemad og hun behøver (ud fra ovenstående) ikke længere bryst eller flaske om natten. Det vil derfor godt kunne lade sig gøre at få nogen til at passe hende. I kunne evt. lade dem passe hende hos jer, og I kunne så komme hjem, så du er klar til at amme hende om morgenen ligesom du plejer. Overvej det og se om det måske er det, der skal til for at vende vanen - bedsteforældrene kan jo af gode grunde ikke amme :o)

Jeg håber at I hermed har fået en idé om hvad der sker med jeres datter lige i øjeblikket og hvorfor hun vågner så hyppigt som hun gør, samt hvad I kan gøre ved det.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce