Annonce

Annonce

Brev:

Du er ikke sød - dumme dumme


24. september 2008

Kategori:
Alder:
5 år

Du er ikke sød - dumme dumme

Hej Helen

I de sidste par måneder har vores søn Victor på 5 år med jævne mellemrum haft dage, hvor enten mor eller far har fået at vide: Du er ikke sød – dumme, dumme” eller ”jeg vil aldrig tale til dig igen” osv. Det skal dertil siges, at det kan komme som lyn fra en klar himmel. Det være sig på hverdage, morgen/aften eller i weekends/ferier. Der er heller ikke et bestemt mønster i forhold til, hvilken situation vi er i og det er sjældent lillesøster på 3 år, det går ud over.

Det er måske også værd at nævne, at han længe har haft et godt sprog og normalt er god til at sætte ord på sine følelser. Her er et par eksempler.

Vi er kommet fra børnehave og Victor leger med Lego på værelset. Efter lidt tid kalder han og siger: ”Far, skal vi ikke lege med bil-bane?” Far: ”God idé, lad os lige rydde Lego´et lidt til side, så der kan blive plads til bil-banen – jeg vil gerne hjælpe”. Victor: ”Du kan selv rydde op – jeg gider ikke at tale med dig”. Far: ”Jeg vil gerne hjælpe dig…”. Victor: ”Du er ikke sød – jeg vil lege med bil-bane – dumme, dumme”.

Vi skal ind i bilen og Victor siger: ”Mor, løft mig ind i bilen”. Mor: ”Det kan du godt selv”. Victor bliver irriteret og begynder at græde: ”Du er ikke sød”. Mor: ”Det kan jeg godt høre du siger, men jeg får altså ondt i ryggen, hvis jeg skal løfte dig ind i bilen”. Mor prøver at flytte opmærksomheden hen på noget andet: ”Pyha, hvor er det varmt i dag – lad os skynde os hjem, så vi kan komme ud i haven”. Victor: ”Du er ikke sød – ...


Annonce

... jeg siger dumme, hvis du ikke løfter mig”.

Og sådan kunne vi blive ved. Det lyder måske ikke som verdens største problem, men vi er ærlig talt ved at gå ud af vores gode skind! Ofte ender det med, at vi råber af hinanden og alle bliver kede af det eller også stamper Victor i gulvet og tramper ind på sit værelse, hvis da ikke vi beder ham om det. Vi har også prøvet at gå roligt til værks og prøvet at få en dialog i gang – oftest uden held. De enkelte gange det er lykkes har vi lavet aftaler om at ”tælle til ti” eller sige tingene med andre ord, men alligevel eksploderer bomben gang på gang. Selvom vi ikke er tilhængere af ”hvis ikke du holder op, så…” ender det ofte med, at det bliver den sidste udvej.

Vi har talt med børnehaven om vores situation, men der oplever de slet ikke det samme reaktionsmønster. Dog har Victor enkelte gange på det sidste været lidt mut sidst på dagen og har gået lidt rundt og ventet på at blive hentet (for det meste senest kl. 15). De voksne har i den forbindelse taget en snak med ham, om der var noget han var ked af, hvilket han ikke rigtigt har kunnet sætte ord på. Det samme har vi selvfølgelig gjort hjemme. Her er svaret det samme, bortset fra ”der er ikke nogen, der vil lege, undtagen Mathias, Cæcilie, Gustav, Emil" osv.

Med til historien hører, at vi har to dejlige unger, der udvikler sig som de fleste andre børn!! Dog håber vi på et godt råd og nogle værktøjer, så vi ikke behøver at få så ondt i maven.

Venlige hilsner

Mor og far.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce