Annonce

Annonce

Svar: Gråd om natten - 8 mdr.


25. september 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Tina

Tak for dit brev. Da det er første gang du skriver til mig, kender jeg ikke dig og din familie og derfor vil jeg her give lidt tanker og du må så selv vurdere, om noget af det kan passe på jeres situation.

Det lyder som om at jeres dreng spiser rigtig godt i løbet af dagen og du fortæller også at du tilbyder ham flaske. Det betyder at du naturligvis har helt styr på hvor meget mælk han indtager i løbet af en dag - et stort plus. Du skal her regne med at han har behov for ca 600ml mme dagligt ved siden af sin skemad og det kan altså godt være her hunden ligger begravet - at han simpelthen ikke får mælk nok.

Det kan også handle om at han motorisk udvikler sig rigtig meget og øver sig både når han er vågen og når han sover. Det er således ikke usædvanligt at børn i denne alder vågner fordi de får sig lagt i nogle stillinger som de ikke selv mestrer at komme væk fra og derfor har behov for at man hjælper dem med at blive lagt rigtigt igen og komme videre i søvnen.

Det at han motorisk bevæger sig væk fra jer i løbet af dagen og mere og mere udforsker verden på egen hånd, betyder også at han ikke længere får helt samme fysiske kontakt som tidligere. Han sidder naturligt ikke længere helt så meget i favn, han bliver ikke vugget, kærtegnet, nusset osv, som han blev for bare et par måneder siden. Men han har stadig brug for det og derfor søger han jeres fysiske kontakt ekstra om aftenen og natten, når roen skal falde over ham.

Det kan også handle om dårlige søvnassociationer, at han f.eks. har fået en vane med at hver gang han vågner fordi ...


Annonce

... han skifter søvnfase, så kommer du og putter en sut i munden på ham. Derfor er han begyndt at vågne hver gang sutten falder ud af munden, og kan kun sove videre hvis du kommer og putter den i munden igen. Det samme ses, hvis barnet f.eks. falder i søvn med sin flaske, falder i søvn i favn eller lignende.

Så kan det naturligvis også skyldes smerter, - ofte fra ørerne eller på grund af tandfrembrud og det skal naturligvis undersøges og behandles hvis nødvendigt. Det hjælper her nogle gange at elevere hovedgærdet lidt, så han ligger lidt højere med hovedet end resten af kroppen. Da han ikke må sove med hovedpude endnu, så vil det være fint at lægge en lille pude ind under madrassen og løfte hele madrassen lidt op.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeres dreng er i separationsfasen og det betyder at han har rigtig meget behov for at se jer, han forstår simpelthen ikke, at I er der, når han ikke kan se jer, han føler sig 'alene i verden', føler sig forladt. Det er superflot at han netop med den alder han har, er i stand til at falde i søvn alene med sin bamse, det er rigtig flot. Men I skal være opmærksom på hvad I gør, hvordan I reagerer, bruger sutten, tager ham op, bruger beroligende lyde "sshhh" osv. når han i løbet af natten vågner. Det er vigtigt at han på den ene side mærker at I er der, passer på ham osv. og at han ikke er alene og at I samtidig holder fast i et ritual, som han kan falde til ro ved både nu og i tiden fremover.

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre og måske har en idé om, hvad årsagen kan være til jeres urolige nætter ...:o)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce