Brev:
Børnehavestart - 2 år, 11 mdr.
Hej Helen.
Min datter Filippa der bliver 3 år om en måned startede i børnehave sidste mandag, efter vi kom hjem fra tre ugers ferie. Hun har altid været ked af at blive afleveret i institution, og har altid været ret tryghedssøgende hos de voksne. Hun lukker som regel en voksen 'ind' ad gangen, og bliver hun afleveret til en der endnu ikke er 'lukket' ind er det helt sikkert at hun skriger alt hvad hendes lunger magter.
Vi flyttede i marts måned hvormed hun også måtte flytte vuggestue og nu er hun så igen flyttet over i børnehave. Det gik rimelig godt i den nye vuggestue, som er integreret med hendes nye børnehave, men særligt når mor afleverer havde hun tendens til virkelig at blive ked af det. Dog er det altid gået over efter ganske få minutter og jeg har syntes det var ok, fordi det nok mere handlede om at hun egentlig bare viser at hun er ked over at mor skal gå. Hun har altid været rigtig glad i institutionen, leger, sover osv. Det er altså kun lige i afleveringen hun græder, resten af dagen er helt ok.
Nu er hun som sagt så startet i børnehave og hun har GLÆDET sig rigtig længe. Vuggestuen var blevet pakket med babyer, så hun havde faktisk ingen at lege med til sidst. Problemet nu er at hun bliver så fantastisk ked af det når hun bliver afleveret. Altså virkelig så jeg har meget svært ved at holde til det, og jeg kan også forstå det tager noget mere end de sædvanlige par minutter at komme sig for hende. Hun siger nogen gange allerede inden vi kører at hun ikke vil derop, og når jeg går siger (læs RÅBER) hun at hun vil med. Mit hjerte er næsten så det går i 1000 stykker!!!
Vores 'rutine' er at vi kommer derind, ligger madpakke i køleskabet, finder en bog (altid den samme) og når jeg har læst den går jeg på arbejde. Nogen gange giver hun en (hende der er lukket ind i første omgang) af pædagogerne lov til at vinke med hende men ofte siger hun at hun vil selv, og jeg synes jo det er hårdt at hun ikke hellere vil hjælpes med at sige farvel. At hun ikke selv mener ...
... det ville være nemmere med en voksen at trøste sig hos...
I dag da vi læste bog var der også et par af pigerne der gerne ville kigge med og hun blev virkelig gal og ville slet ikke de var der. Jeg blev helt ked af det, og tænke bare de nu ikke bliver bange for hende og senere ikke vil lege med hende. En af pædagogerne deroppe sagde forleden til min mand at han syntes hun har et meget heftigt temperament. Det er også rigtigt på den måde, at når hun siger fra så gør hun det virkelig, så man ikke er i tvivl over det er noget hun ikke vil. Men ellers er hun en af de gladeste piger man kan komme i nærheden af og fyldt med rigtig meget energi.
Jeg blev faktisk ret ked af at høre han havde sagt sådan, og så blev jeg måske lidt bekymret. Hun river og slår ALDRIG, men har hun besluttet sig for noget er det svært at lave om på. Vil hun ikke trøstes af en pædagog, så skal pædagogen bare blive væk (i hendes verden) - er det ok? Hun kan finde på bare at sætte sig hen i en sofa og sige hun vil være alene, og så går der et par minuter så er hun ok. Dette gør hun dog aldrig derhjemme. Skal jeg være bekymret for det?
Senere på dagen lader det til alt er fint, og hun er også begyndt at lege med et par af pigerne, og på hendes leg derhjemme kan jeg også høre at hun faktisk trives deroppe.
Jeg kan virkelig rigtig godt lide personalet og føler mig 100% tryg ved at hun er der, og jeg tror selv på det også er det jeg udviser deroppe. Jeg vil så gerne hun bliver en glad pige at aflevere igen, og jeg vil derfor høre dig om du har nogle gode råd, om du tror på det bare er for en periode, eller hvad skal jeg dog gøre??? Selv når hendes far afleverer hende græder hun helt 'hysterisk' - han plejer ellers at kunne klare det så hun nærmest er glad.
Jeg er gravid i uge 33+2 og vil jo gerne hun skal nå at føle sig tryg og vel tilpas i børnehaven inden babyen kommer - alle gode ideer og råd er derfor meget velkomne.
Tak for en rigtig god brevkasse - og undskyld at indlægget blev lidt langt :-)
Cecilia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.