Svar: Kost - problemer med at spise helt fra starten
Kære Stine
Tak for dit brev, det lyder som om at I har haft en hårdt start og jeg er ked af at høre at I har været så hårdt ramt af strejken. Jeg kan godt høre at Karla er en lille pige, men bortset fra det, så lyder hun til at udvikle sig rigtig fint og det virker som om at hun har det godt - hun hører bare ikke til de største ... :o)
Det er naturligvis vigtigt at hun tager på og vokser både vægtmæssigt og længdemæssigt og derfor er det rigtig godt, at du er opmærksom på hvor meget hun spiser. Det kan her jo være både en fordel og en ulempe at give flaske - ammer man, så ved man aldrig rigtig hvor meget barnet får, men nu hvor hun får flaske, så ved du præcist hvad hun har indtaget. Det kan give en ro, men bestemt også gøre det modsatte hvis hun spiser mindre end hendes udregnede behov ...
Jeg tror det er meget vigtigt at du siger til dig selv, at Karla er et lille myr, som bare ikke spiser særlig meget. Sådan er der nogle børn der er, de er bare småtspisende og det er her bedre at de spiser lidt og tit end få og store måltider.
Jeg synes det vil være rigtig godt, hvis du kunne få Karla til at spise lidt skemad. Det vil ofte være sådan at indtaget af modermælkserstatning vil være det samme som hidtil og indtaget af skemad vil så være noget der kommer ud over - det kan altså være det, som lige giver hende lidt ekstra energi, lidt ekstra fedt, proteiner osv. som er vigtigt for hende.
Er hun stærk i ryggen, kan hun sidde i sin høje stol? Nogle børn kan fint dette i 5 måneders alderen, andre først omkring 6 måneder. Det vil være rigtig godt, hvis du kunne sætte hende i høj stol, så hun kommer til at sidde rigtigt op og sidder med ved bordet. Hvis det er for tidligt, hvis hun falder sammen og runder i ryggen, så kan du sætte hende i autostol, skråstol eller hvad du nu har. Det er vigtigt i forhold til at du skal have øjenkontakt med hende, hun skal kunne spejle sig i dit ansigt, sådan at når du åbner munden, så åbner hun også munden. Hun skal kunne se på dit ansigt og der fornemme hvad der skal ske og hvor lækker maden er.
Du skal sørge for at holde hendes kontakt, hendes koncentration omkring skemad og selve situationen - at nu skal I spise. Sæt hende foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men ...
... prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil ude på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.
I starten er det kun 4-5 skefulde hun skal have og kun en gang dagligt - det kunne fint være til frokost. Stille og roligt øger du hendes indtag og når hun begynder at kunne spise en lille dl grød, så begynder du at tilbyde hende skemad 2 gange dagligt - grød til frokost og grøntsagsmos til aften.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06.30: Flaske med mme
Formiddag 9-9.30: Flaske med mme
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse. Evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop
Flaske med mme og puttes til middagslur
Eftermiddag 16.30: Flaske med mme
Sover sin 3 lur
Aften 18: Grøntsagsmos, når I når så langt. Vand af kop
Puttes til natten med en flaske mme eller vælling ca 19-19.30
Sen aften 23: Flaske med mme
Som du kan se af denne plan vil tilbudet om skemad komme ud over tilbudet om flaske og vil således give hende lidt ekstra.
Jeg vil også anbefale dig at forsøge at skifte modermælkserstatning - det sker nogle gange at børn bliver lidt trætte af smagen og det er også derfor jeg anbefaler dig at forsøge med f.eks. vælling om aftenen. Det er ikke fordi hun skal have noget som mætter mere - snarere tvært imod (forklaring følger), men det giver hende en ny og anderledes smag og kan gøre flasken mere interessant.
Med hensyn til mæthed, så tænker jeg at det er en rigtig god idé at du holder dig til mme af type 1. Simpelthen fordi at type 2 godt kan mætte hende ekstra og det vil sætte hendes indtag yderligere ned. Hun har alt andet lige behov for en vis mængde mælk - ikke kun for mælkens skyld, men også for at få hendes væskebehov dækket. Så hold dig til type 1 erstatninger som udgangspunkt.
Håber mine tanker hjælper videre på vej, held og lykke med det:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

