Svar: Kød og yoghurt hvornår?
Kære Renée
Omkring 6 måneders alderen vil det være helt relevant at tilbyde barnet lidt kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen. Det bør koges eller laves i ovn i begyndelsen og det vil være en god idé at starte med det lidt lyse kød eller fisk i første omgang, f.eks. kylling, kalkun, rødspætte, laks og torsk og så kan man stille og roligt øge og tilbyde barnet det samme som man selv spiser.
Udgangspunktet bliver stille og roligt den mad som I andre spiser og det vil sige, at hvis du f.eks. laver lidt kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i lidt tomatsovs, så må din dreng gerne få dette. Ligesom du også kan give ham lidt af indmaden af en frikadelle moset ned i sin grøntsagsmos.
Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham de fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og han må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Grøntsagsmos kan laves af alle grøntsager og det er en rigtig god idé at variere så meget som muligt, - nu hvor din dreng er 7 måneder gammel er det særlig vigtigt at han tilbydes forskelligt og at du udnytter hans naturlige lyst til at putte i munden. Rodfrugter er tit rigtig godt til små børn, de kan godt lide smagen af rodfrugtsmos. Men du kan som sagt lave mos af alle grøntsager: Gulerod, blomkål, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, pastinak, persillerod og lignende og så kan du stille og roligt introducere forskellige kåltyper.
Det man skal være opmærksom på med grøntsager er at selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere ...
... end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne tilbydes lidt sødmælk men din dreng skal være 9 måneder inden sødmælk eller komælksprodukter generelt udgør en større del af hans indtag og han vil indtil han er 12 måneder gammel fortsat have behov for enten at blive ammet eller få modermælkserstatning.
At han kan tilbydes sødmælk og sødmælksprodukter i denne alder betyder således ikke at du skal begynde at give ham dette dagligt. Hvis han har lidt diarré eller lignende, så kan det være helt relevant at tilbyde ham A38 med lidt revne æbler, men han skal ikke have det hver dag. Anbefalingerne om sødmælk, hænger mere sammen med at han på den måde kan få mad som du selv spiser. Du behøver altså ikke lave specielle retter til ham, han kan få samme kartoffelmos, samme sovs på sin mad osv. hvis du har lavet det med sødmælk.
Ymer, ylette og kvark anbefales ikke til børn under 12 måneder på grund af det meget høje proteinindhold. Vælger man at give sit barn surmælksprodukter er det vigtigt at man vælger produkter lavet på sødmælk, det vil sige med 3,5% fedtindhold. Det kan være f.eks. tykmælk eller A38. Efter 12 måneders alderen tilbydes barnet letmælk og de meget fedtfattige produkter som skummetmælk, minimælk og kærnemælk bør barnet først tilbydes omkring 3 års alderen.
Når det bliver mere aktuelt med lidt surmælksprodukt (i 9 måneders alderen) så vil det være fint at tilbyde det som et mellemmåltid om eftermiddagen. Det træder så i stedet for den amning som måske ofte ligger der. Grød, især havregrød, er den bedste starte på dagen.
Jeg håber at ovenstående bringer lidt klarhed. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.