Annonce

Annonce

Svar: For lidt søvn - 13 mdr.


28. september 2008

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Bo

Nogle børn sover meget og andre sover mindre, sådan er det også med voksne - vi har også forskelligt søvnbehov ...:o)

Gennemsnitligt vil børn på 13-14 måneder have behov for at sove ca 13½ time i døgnet. Det svarer ofte til at barnet sover f.eks. 1½ time i løbet af dagen og 11½ time om natten. At det er gennemsnitligt betyder at nogle børn sover mindre end dette og andre sover så lidt mere.

Du fortæller at din datter sover mellem 11-12 timer i døgnet og hun ligger således i den lidt lave ende, hvad angår søvn. Men stadig lyder det okay, hvis hun de fleste dage sover ca 12 timer ... Det synes jeg ikke I skal bekymre jer så meget om, når hun sover, så sover hun jo umiddelbart godt og hun lyder som en pige der udvikler sig fint, trives osv. og har overskud til at møde dagen og hvad tilværelsen bringer - hun lyder til at trives med den søvn hun får.

Det lyder samtidig som om at jeres datter har svært ved at overgive sig til søvnen og her spiller det naturligvis ind, som du også selv er inde på, hvor meget eller måske snarere hvor sent hun har sovet middagslur. I forhold til hendes alder, kunne jeg godt forestille mig at I ikke skal putte hende før kl. 20 - 19-19.30 er måske lige tidligt nok. I hvert fald, hvis hun har sovet middagslur mellem 14-15 ...

I kan overveje om ikke I skulle forsøge med kun en lur dagligt, hvor luren så ligger fra 12-14, altså så hun kommer op senest kl. 14. Man kunne godt forestille sig at hun ved at blive puttet i dette tidsrum ville kunne sove 1½-2 timers middagslur.

Hun vil sandsynligvis fortsat vågne tidligt om morgenen, men tilgengæld jo også være mere træt, når hun så bliver puttet til sin lur om dagen og det samme om aftenen. Der er nemlig noget vigtigt I at putte hende, når hun ...


Annonce

... virkelig er træt, så der ikke går ½-1 time med at ligge og karte rundt i sengen inden hun falder i søvn. Ved at putte hende senere, kan I godt opnå at hun kun tumler rundt i 15 minutter og det vil på sigt hjælpe hende til at finde en god rytme med at komme i seng.

Det er rigtig godt at hun falder i søvn i sin egen seng og forbinder sin seng med at skulle sove. Det er også helt fint, at I sidder ved siden af sengen, så hun kan mærke at I er der og at hun derfor trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

I skal dog medtænke om hun oplever jeres tilstedeværelse som noget trygt og beroligende eller om det på hende virker som underholdning og sjov, tid til leg og ballade. Hvis hun ved at I sidder der, trygt lægger sig til at sove og falder hurtigt til ro, så er det fint at gøre det. Men hvis hun hopper rundt, prøver at komme til at lege med jer, laver sjov osv. så er det rigtig vigtigt at I går.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det betyder ikke at I skal gå fra hende og lade hende græde sig i søvn. I stedet kan I stille jer i nærheden, det kan være at arbejde med en computer, at stille sig og stryge tøj, - lave et eller andet praktisk, hvor I stadig er i rummet eller lige uden for døren (åben dør er vigtigt), så hun kan se jer og så I kan berolige hende ved at tale med hende: "Far er lige her, læg dig ned, du skal sove nu". Der er nemlig noget vigtigt i at hun selv begynder at lægge sig ned og at det ikke er jer, der rent fysisk skal gøre det ved hende hele tiden.

Så at være i rummet, stå og lave noget praktisk, kan give hende den tryghed hun behøver for at falde i søvn selv og for at finde ud af at det rent faktisk ikke er legetid nu. I mener faktisk at hun skal lægge sig ned og sove ...

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce