Annonce

Annonce

Svar: Tynd mave, allergi?


29. september 2008

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede mor

Dejligt at høre at det går godt med Jonas og med at få dagligdagen til at fungerer, nu hvor han er af sted hver dag og I forældre arbejder :o)

Dit brev giver en del tanker i forhold til kost, ernæring, allergi osv. og lidt af mine tanker kommer her:

Det er naturligvis relevant at medtænke allergi og at Jonas er disponeret for dette, når hans far har allergi og astma. Det gør Jonas disponeret for at få/udvikle allergi og det skal man naturligvis have med i sine tanker.

Man kan dog ikke vide om barnet er allergisk uden at tilbyde barnet de forskellige fødevarer, som man mistænker om barnet kan have allergi overfor og derfor bliver man som udgangspunkt nødt til at tilbyde mad som alle andre ville spise, for at se om man får en reaktion på det.

Mistanken om mælkeallergi kan naturligvis være godt begrundet, men er det nogensinde blevet undersøgt? Jeg synes I skal bede jeres læge om at få en henvisning til en allergolog, som kan udrede jeres dreng for evt. allergi og hvad han kan have allergi for. Det er vigtigt at I får den rigtige vejledning og ikke fjerner mælk fra jeres drengs kosten uden at dette er lægeligt begrundet.

I skriver at I indtil han var et år har tilbudt ham modermælk og nutramigen med at I nu tilbyder ham rismælk. Med hensyn til rismælk, soyamælk og andre alternativer til komælk så skriver Sundhedsstyrelsen:

"Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.

Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fytoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.

Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget ...


Annonce

... med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.

Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."

(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).

I skriver også at I tilbyder jeres dreng glutenfri pasta og generelt er meget opmærksom på at han ikke må få gluten - hvorfor får han ikke det? Er der nogen lægelig vurdering inde her?

Glutenallergi er en sygdom, det hedder også Cøliaki. Hvis man har Cøliaki, så er funktionen af tyndtarmens slimhinde nedsat og det betyder at man ikke kan optage den kost man spiser, altså at man har svært ved at optage vitaminer, mineraler, kulhydrater og fedt. Glutenallergi er en sygdom man har hele livet, hvor f.eks. mælkeallergi ofte er noget man vokser fra.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis man har Cøliaki, så kan man ved en speciel diæt, hvor man undgår gluten genoprette slimhindens funktion og kan derfor leve som de fleste andre mennesker:o) Cøliaki er arveligt og det kan gluten kan hos disponerede mennesker fremkalde sygdommen. Men hvis man ikke har Cøliaki, så skal man ikke spise glutenfri kost.

Brød er en vigtig kilde til kostfibre og derfor bør du vælge brød, som er lidt groft i det, som har et højt indhold af kostfibre - det vejer godt i hånden, når man holder det. Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallen kostfibre kommer med og det er vigtigt at din dreng tilbydes disse ting.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på hvordan han er til at nedbryde den føde han i øvrigt får. Det kan her fortsat være en god idé at give ham flere kogte grøntsager end f.eks. råkost, fordi de kogte grøntsager er lettere for ham at optage næring fra.

Når børn gennem længere tid har diarré, så er det meget vigtigt at se på kostens sammensætning. I har allerede fået konstateret at hans diarré ikke skyldes salmonella eller andre ting, fordi lægen har taget afføringsprøver og derfor er det oplagt nu at se på kostsammensætningen i løbet af dagen.

I skal sikre jeres dreng et sufficient indtag af alle fødevarer og være meget opmærksomme på ikke at sætte ham på uhensigtsmæssig diæt. Hvis I mener at han kan have mælkeallergi eller problemer med at tåle f.eks. gluten, så bør I få en henvisning til en allergilæge for at få afklaret dette.

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce