Svar: Amme- og soverytme
Kære Marianne
Det er helt rigtigt som du skriver, at der lige nu sker rigtig meget med din lille drengs udvikling og at det sagtens kan være der, der spiller ind på hans soverytme lige nu. Det ændrer dog ikke på at det er udmærket at forsøge at have en vis rytme og du må meget gerne forsøge at arbejde med en plan som lyder at han skal sove 3 gange dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen.
Han vil sandsynligvis ikke kunne holde sig vågen i mere end et par timer mellem hver lur, så skal han have mad og puttes igen. Du skal i den forbindelse også medtænke:
1. At han lige nu måske gennemgår et appetitspring, hvor han har behov for at spise hyppigt for at få din mælkemængde sat op
2. At han lige nu er så optaget af verden, at han måske ikke helt kan koncentrere sig godt nok ved brystet, bliver lidt frustreret, afviser lidt mere end han behøver, lader sig forstyrre og derfor stopper med at spise inden han egentlig helt har fået nok.
Det kan derfor være en rigtig god idé at du i øjeblikket lægger ham til så meget som muligt og at du forsøger at holde ham koncentreret, spise godt og effektivt, når han ligger ved brystet. Du må meget gerne forsøge at køre en rutine, hvor han ammes fra det ene bryst, spiser godt og effektiv der, skiftes og vågner lidt op til dåd igen og tilbydes modsatte bryst. ...
... Først herefter kan han evt. få en sut, og kan puttes til lur. Så sover han et par timer, vågner op og I starter forfra med amning fra begge bryster evt. med skiftning, bøvsning, leg osv imellem og han puttes igen - huske en vågenperiode på et par timer.
Gennemsnitligt vil hans 3 lure i løbet af dagen måske vare 5-6 timer og om natten vil han sove ca 10 timer - altså ca 15-16 timer i døgnet, naturligvis afbrudt af natamning. Alt efter hvad tidspunkter han sover på om dagen, vil hans tidspunkt for putning om aftenen variere, men jeg håber at dette giver dig en lille rettesnor og hjælper lidt videre.
Med hensyn til øvelser og udvikling, så er det vigtigste for ham fortsat at pludre i dialog med dig og bruge sig selv i samvær med dig. Du må gerne lave små øvelser med ham, hvor du cykler med hans ben og hjælper ham med at trille. Han skal ligge på maven hver dag og du kan hjælpe ham til dette, ved f.eks. at lægge en lille pude under hans brystkasse. Brug også et spejl foran ham eller læg ham på puslepuden og sæt dig på hug foran puden, så I har kontakten der.
Det er vigtigt at du er opmærksom på ikke at putte ham for tidligt, men først at putte ham, når han viser behov for søvn ellers er det du risikerer at han powernapper for meget og ikke rigtig får sovet godt nok og dybt nok.
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

