Brev:
Storesøsteren

Hej.
Jeg har en lille udfordring
Min datter blev 2 år, her den 9. august. Hun er en rigtig dejlig lille pige. Men hun er begyndt at bide, råbe og slå. Ikke så meget, men det er nok til at lave nogle konflikter, for hun bider dælme hårdt. :-)
I situationen tager vi fat i hende og siger at det må man ikke, for det gør ondt. Hun bliver lidt flov, og siger hurtigt undskyld. Men det er hurtigt glemt, og hun kan gøre det snart igen..
Derudover har hun utroligt svært ved at høre efter. Man skal sige tingene 10 gange og til sidst hæve stemmen før hun gør som man siger. Og det er ikke fordi det er uretfærdige ting hun skal gøre. F.eks. samle tøj op hun lige har smidt på gulvet, eller lade være med at løbe væk når hun skal have gummistøvler på osv..
Det er sikkert den berømte/berygtede trodsalder der spiller ind...
En anden ting er, at min kone skal føde vores andet barn cirka 25/10. Så det er lige oppe over :-) Vi glæder os, og har snakket ...
... med vores datter om, at der snart kommer en lille ny. Ved ikke hvor meget af det hun forstår endnu. Men vi er lidt i tvivl om hvordan det hele skal gå, for hun skal flytte dagplejeplads den 15/10. hun er ikke så glad for at være der hvor hun er nu, og vi synes heller ikke det går så godt derude. Så vi har fået en ny plads til hende. Et sted vi har hørt meget godt om, og hvor der er 2 andre piger på hendes alder.
Men vi er meget spændte på, hvordan det hele skal gå. For det er jo en kæmpe forandring i hendes liv, at skulle skifte dagplejeplads og også få en lillesøster på næsten samme tid.
Og for at gøre det hele værre, er vi også ved at lave et nyt værelse i stand til hende. Vi har dog snakket om, at vente med at lade hende flytte ind på det nye værelse, for ikke at ændre hele hendes liv indenfor 2 uger..
Håber du har en masse gode råd til hvordan vi kan gøre det hele lidt lettere for vores lille guldklump :-)
Med venlig hilsen
Christian
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.