Annonce

Annonce

Svar: Søvn om dagen og et par nysgerrigheder


30. september 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Morten og Katrine

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille pige - jeg kan godt ud af brevet se at I allerede har læst mange af mine svar til andre og det er rigtig fint.

Der er som I skriver sandsynligvis flere ting der gør sig gældende og lidt af mine tanker kommer her:

Det er rigtig godt at du lige nu forsøge at amme lidt ekstra, sørger for at lægge en skiftning ind imellem, så Thilde får hvad hun har behov for og så I således er sikre på at det ikke er sult der gør at hun vågner efter kort tids søvn.

I den forbindelse kan det være relevant at medtænke hvordan hun er til at bøvse? Nogle børn har rigtig svært ved at komme af med en bøvs og det betyder ofte at de, når de har sovet 30-40 minutter, vågner op fordi der er en bøvs der klemmer. Hvis de selv klarer at komme igennem og få luften ud, vil man ofte se at de gylper en lille smule, at der løber lidt gylp ud af mundvigene, når de ligger og småklynker i søvne. Andre gange kan de ikke klare det selv og er nødt til at komme op, komme af med luften, hvorefter man så må forsøge at putte dem igen.

Der er her altid en risiko for at barnet vågner mere op og har svært ved at sove videre, - nogle gange er det nok at tilbyde en sut og en sutteklud, andre gange må man atter lægger til brystet og atter andre gange må man bare acceptere at luren så ikke blev længere den dag ... Men som sagt vil det være rigtig godt, at I hjælper hende god af med en bøvs, når hun er færdig med at spise og at I samtidig sikrer jer at hun har fået fra begge sider.

Næste overvejelse går på at det er rigtig svært for hende at skifte søvnfase. I forhold til hendes alder, så passer det meget fint at hun efter ca 30 minutter skal videre i søvnen og det har nogle børn rigtig svært ved. Der sker ofte det, at barnet spjætter - mororefleksen går igang. Det kender vi også fra os selv, følelsen af at man er ved at falde, hele kroppen giver et spjæt. Men hvor vi kan sove videre, så bliver barnet forskrækket og vågner mere op.

Det kan i den forbindelse hjælpe at svøbe barnet fordi det at være svøbt i et klæde eller f.eks. ligge i en voksi-pose eller lignende hjælper barnet til rent fysisk at holde sammen på sig selv. Det er altså sværere at spjætte med arme og ben, når man er svøbt og på den måde hjælpes barnet videre og hindres i at vågne helt op.

Det hjælper også nogle gange at trille barnet, præcis som jeres sundhedsplejerske ...


Annonce

... også har sagt. Nogle gange kan man gå en lidt længere tur, andre gange kan man fint holde sig i nærheden og være parat, trille vognen lidt frem og tilbage, når man fornemmer at barnet har behov for den hjælp. Som jeg læser jeres brev, så falder jeres datter fint i søvn i sin vogn. Hun kan altså godt sove uden at blive trillet med, det er således ikke en vane om at hun skal køres for at falde i søvn men derimod skal det at lulle hende i barnevognen bruges som en metode at få hende videre i søvnen på og der er forskel her...

Prøv derfor at putte hende, når hun virker træt og parat og lad hende falde i søvn i barnevognen uden at blive kørt, som I også gør lige nu. Stil jer så i nærheden, ca hver ½ time, hvis det er der I fornemmer at hun skifter søvnfase og rok/tril så lidt med barnevognen. I skal altså hjælpe hende med at lære at holde sig sovende ved at trille hende lidt, men samtidig stoppe ligeså snart hun så atter falder til ro. Det er en metode man sagtens kan bruge.

Og så er der naturligvis også problematikken omkring hendes udvikling og alder. Der er ingen tvivl om at Thilde er en meget opmærksom lille pige, der følger rigtig meget med i hvad der sker omkring hende. Og med den alder hun har, kan I ikke regne med at hun selv siger fra - det betyder at hun nogle gange simpelthen får for mange stimuli og reaktionen kommer om aftenen, hvor hun simpelthen ikke kan rumme mere. Det betyder naturligvis ikke at I ikke må lave noget med hende eller skal holde jer hjemme altid, men det er vigtigt at I er opmærksomme på at hun skal sove 3 lure dagligt og kun være vågen max et par timer mellem hver lur. Præcis som I også er.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er også rigtig vigtigt at I, når hun om aftenen bliver mere grædende, urolig, pylret, - ikke forsøger 117 ting for at afhjælpe og løse problemet, men holder jer til at gøre få ting. Der er ingen grund til at udsætte hende for flere stimuli end højst nødvendigt og det kan for hende måske være en hjælp bare at putte på fars brystkasse eller blive gået lidt rundt med - fædre har ofte en rigtig god rolle her, de udstråler en ro og en varme - og dufter ikke af mælk.

Det kan også nogle gange være en god idé at gå i soveværelset, trække gardinerne for, dæmpe lyset og så lægge sig med hende på sengen og evt. amme hende liggende, så hun på den måde hjælpes med at lukke af for verden.

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce