Svar: Renligheds-motivering
Kære Elias´ mor
Tak for dit brev og dine rosende ord om min side - dejligt at du synes om det nye design :o) - og velkommen tilbage :o)
Det lyder ikke umiddelbart som om at Elias er klar til det med renlighed endnu. Det bedste tegn er, hvis han selv kommer og beder om at få bleen af eller i det mindste registrerer at han har lavet noget i bleen og beder om at få en ny ble på - det viser jo at han interesserer sig lidt for hvordan han fungerer og at han ikke synes det er så rart at gå med en våd ble ...
Men Elias er slet ikke der. Han beder ikke om at blive skiftet og han viser ikke de mindste tegn på at det kunne være interessant at sidde på et toilet. Han er stadig heller ikke så gammel og som du skriver taler årstiden ikke for at forsøge renlighed. Det er synd, hvis I presser ham for meget, tager bleen af ham eller lignende - mit råd er at give det lidt tid.
Det første skridt er ofte at han begynder at registrere når der er noget i bleen og derefter så kommer og siger til jer, at han gerne vil have en ren ble på. Det næste skridt er at han begynder at fortælle jer, når han tisser og først derefter når han til at sige til lige inden. Derudover er det en forudsætning for at træne renlighed at han rent ...
... fysiologisk er i stand til at holde sig tør i mindst 3 timer.
Hvis han selv viser interesse for at prøve at sidde på en potte eller på toilettet, så er det rigtig fint og det må han selvfølgelig gerne. Men at sætte ham på toilettet, hvis han slet ikke viser interesse eller slet ikke er begyndt at registrere når han laver noget i bleen, virker formålsløst. Hvis der kommer noget, så er det mere heldigt og fordi tidspunktet var rigtigt, ikke fordi han modenhedsmæssigt er parat ...
I kan evt. starte med at læse lidt bøger - ikke kun om renlighed, men også om hvordan man fungerer, hvordan man ser ud, forskelligheder på drenge og piger osv. Små historier, som giver anledning til små samtaler der stille og roligt vil gøre ham opmærksom på hans egen krop. Og ellers må I vente på at han selv melder ud at det er okay at forsøge.
Det at han er startet i børnehave nu kan også være med til at motivere ham. Det går ganske givet pludselig op for ham at de store børn ikke bruger ble, men går på toilettet. Det kan også være at nogle af det store begynder at sige noget til ham om det at bruge ble og det kan også motivere i den rigtig retning.
Håber ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

