Svar: Hårde nætter
Kære Sofie
Din plan for dagen ser umiddelbart fin ud, din dreng sover sammenlagt ca 5-6 timer i løbet af dagen og det lyder helt alderssvarende - det tyder således ikke på at din drengs vågenhedsperiode sen aften/først på natten skyldes at han sover mere om dagen og naturligt derfor har behov for kortere nattesøvn ...
Det er dog ikke usædvanligt at børn i 4 måneders alderen har en længere vågenperiode om aftenen, men den ligger ofte fra 20-22, hvorefter barnet så falder i søvn og sover godt til natten og hos jer lyder det som om at vågenperioden første starter kl. 22, hvilket naturligvis er lidt uhensigtsmæssigt i forhold til jeres sengetid ...
Man kan derfor overveje om man skal forsøge at ændre lidt på tidspunkterne dagen igennem, men som du beskriver det, så synes jeg ikke umiddelbart at det er den retning I skal gå. Rytmen og søvnmængden er som sagt fin og alderssvarende.
.. du kan sikkert godt fornemme at jeg lige nu tænker lidt højt for at finde en løsning ....:o)
Man kan naturligvis også overveje om uroen skyldes at din dreng har behov for lidt mere mad. Han har alder til det, mange børn begynder i 4 måneders alderen at sove mere uroligt og mere kortvarigt som et udtryk for at de skal have mælkemængden sat lidt op og det kunne derfor sagtens gøre sig gældende ...
... her.
Det er i den forbindelse rigtig fint at du nu er starte med en lille smule skemad til frokost og fortsat også amme og supplerer med flaske. Det lyder også som om at han spiser hvad han har behov for og en flaske på 180ml inden sengetid lyder rigtig fint. Du skal her naturligvis vide, at din dreng naturligt fortsat har behov for mælk både sen aften, midt nat og tidlig morgen - det er altså fortsat vigtigt at han tilbydes mælk, når han puttes til natten, igen kl. 22-23, 03 og igen tidlig morgen 06 ...
Hvis han vågner imellem disse tidsrum, så kan du forsøge at hjælpe ham videre i søvnen ved at svøbe ham, så han ikke kan flagre så meget med arme og ben. Måske har du en voksi-pose eller lignende som du bruger i barnevognen om dagen - den kan du også bruge om natten for at se om det giver ham lidt mere ro. Du kan også svøbe ham i et klæde, putte ham godt i dynen, så du rent fysisk hjælper ham med at holde sammen på sig selv. han må naturligvis ikke blive overophedet, men det er ofte vigtigt at hjælpe barnet til fysisk ro. Du kan derfor også med fordel hjælpe ham videre i søvnen ved at stå hos ham, holde dine hænder beroligende på hans krop, vugge ham lidt imens han ligger ned der, hvor du ønsker han skal sove.
Jeg håber lidt af mine tanker hjælper videre på vej ..?
Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

