Svar: Nok mælk - 5 mdr.
Kære Banditternes mor
Så længe din dreng trives, udvikler sig som han skal, har overskud til at bruge sig selv fysisk, suge indtryk til sig og mærke verden - så må du gå ud fra at han får, hvad han skal have.
Jeg kan godt høre at han ikke hører til de store spisere og det er rigtig fint at du forsøger med forskellige mærker mme, forskellige flaskesutter osv. Hvis du får 500ml mme i ham dagligt, så er det fint. Det er selvfølgelig langt mindre end de fleste, men det er okay efter min mening - drøft det dog også med lægen.
Ved siden af dette får han jo også grød og mos, hvori der også indgår mme. Og så skal hans sikres væske nok ved at du også tilbyder vand af kop. Jeg synes ikke du skal give ham mme af kop - lad ham få dette af flasken. Da han tilsyneladende ikke bryder sig særlig meget om smagen eller mælk i det hele taget, så synes jeg det er synd at han også skal drikke det af kop. De ca 500ml i flaske + det der indgår i skemad ...
... er så okay og derudover må væskeindtaget dækkes af vand.
Det er fint at tilbyde ham skemad 2-3 gange dagligt, som du synes det passer og det er en rigtig god idé at holde mængden lidt nede, så der stadig er plads til mælk i maven. Det er således fint, hvis han kun spiser 1/2-3/4 dl og ikke mere af gangen.
Du kan godt forsøge en rytme, hvor han tilbydes flaske, når han vågner fra en lur (i stedet for inden) og så tilbydes skemad inden han puttes til næste lur - det fungerer faktisk for nogle at gøre det på denne måde - især hos de børn, der drikker meget lidt. Netop det at de tilbydes flasken, når de vågner efter lur, hvor de ofte er mere tørstige, kan gøre at de drikker lidt mere ... Bestemt et forsøg værd.
Med hensyn til hans vægt og udvikling, så vil jeg anbefale dig, at du går ind i Livets Bog, som du finder på medlemssiderne. Her kan du indtegne hans mål og se hvordan han ligger på kurven.
Rigtig god weekend til jer alle fire:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

