Annonce

Annonce

Svar: Hvad med det uldtøj?


2. oktober 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Bettina

En gammel huskeregel lyder at man skal bruge uldundertøj i de måneder der slutter med r: September, oktober, november, december, januar, februar - altså de måneder hvor de ofte er mest blæst, rusk og regn, de måneder som er mest kolde ...

Der er ingen tvivl om at uld er godt til at holde små børn varme, selvom barnet sveder holdes det fortsat tør og varm og uld hjælper således barnet til at holde en stabil temperatur. I forhold til for bare 10 år siden, så sker der også hele tiden forbedringer inden for uldundertøj og man kan til børn godt få rigtig dejlige undertrøjer, bodystockings osv. som er bløde og lækre at have på. Det man ofte hører omkring uld er jo at det kradser og det skal det naturligvis ikke ...

Man skal være opmærksom på at børn er forskellige og også har det forskelligt med varme. Nogle børn har brug for at være pakket ekstra ind, de fryser tit, er måske ofte forkølede og småskranter lidt, andre børn har det i forvejen rigtig varmt og smider tøjet så snart de kan komme til det - og de behøver ikke at blive pakket ekstra ind, de behøver ikke uldundertøj.

Man skal også være opmærksom på at børn med børneeksem og deraf irriteret hud ofte vil have det svært med uldundertøj. Det vil irritere deres hud ekstra meget og vil gøre at huden klør mere og det er der jo ikke grund til at udsætte barnet for. Hvis man har et barn med børneeksem og som samtidig ofte har tendens til lidt snue osv. hvorfor man gerne vil give barnet den ekstra varme som uld giver, så vil det være en god idé at give barnet bomuld inderst og så bruge uld uden på i form af en trøje eller lignende.

Uld er derfor også godt ...


Annonce

... at bruge til børn der er meget tynde, meget slanke og som måske mangler fedtlag i kroppen, da det hjælper barnet til bedre at holde varmen. Faktisk siger man at uld holder 4 gange så godt på varmen som bomuld.

En anden fordel ved uld er at det kan transportere sved væk, så barnet holdes bedre tør. Man siger at uld kan absorbere op mod 40 procent af sin egen vægt. Det betyder så også at nogen siger at de meget varme børn med fordel kan bruge uld, fordi når de sveder, så absorberes det ... personligt synes jeg nu det må være bedre at give barnet noget på hvor temperaturen er mere stabil, og ikke ud fra devisen "nu giver jeg ham noget på som er rigtig varmt og så kan det suge ..." - man må prøve sig frem.

Der er ingen faste regler omkring brug af uldundertøj eller ej, det afhænger meget af hvad det er for et barn man har, om det er et barn der fryser og let bliver kold, om det er et barn som ofte skranter med forkølelse osv. så kan ulden i vinterhalvåret være udmærket. Men er det et barn som generelt har det meget varmt, som sjældent er forkølet osv. eller et barn med børneeksem, så bør man bruge bomuld.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg har også hørt udtalt at hvis man først er begyndt at bruge uld, så skal man altid bruge uld - det holder ikke. Jeg kender mange familier som skifter lidt imellem bomuld og uld alt efter vind, vejr, årstid ...

Og så med hensyn til ren uld eller blanding uld/bomuld, så vil de fleste blandingsprodukter ofte kunne bruges af alle børn - også børn med børneeksem. De vil ofte, så vidt jeg har hørt, være mere holdbare i længden, de tåler lidt mere.

Håber mine tanker hjælper jer videre på vej og hils de andre fra mig :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce