Annonce

Annonce

Brev:

Motorisk anderledes?


2. oktober 2008

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Motorisk anderledes?

Kære Helen,

Jeg har tidligere haft rigtig meget glæde af dine gode svar. Nu er min datter blevet halvandet år stor, selvstændig og nej-sigende, så nu har jeg brug for råd igen!

Men det drejer sig ikke om hendes temperament denne gang. Det der bekymrer mig er, at pædagogerne i vuggestuen synes, at hun bevæger sig anderledes end de andre børn. De synes, at hun vifter meget med armene og ”svinger” med numsen. Det gør hun også. Hun har altid været lang og slank at se på (selvom hun følger de normale kurver) med især lange ben. Hun havde en helt normal kravleperiode og begyndte at gå midt i maj. Hun kravler op og ned af alting, løber meget, sparker og kaster med en bold og går op og ned af trapper (hun skal stadig have en hånd eller et gelænder at støtte sig til, og hun er ikke begyndt at bruge skiftevis det ene og det andet ben endnu).

Det har hidtil været mit indtryk, at hun faktisk har en god balance. Hun har altid været lidt reserveret og observerende af natur, så derfor har vi været meget opmærksomme på, at lege tumlelege. Hun elsker kolbøtter, svingture og at hænge med hovedet nedad. Vi bor midt i dejlig natur, så vi er stort set altid i haven, på stranden eller i skoven. Vi bruger ikke klapvogn ret meget, for jeg synes det er vigtigt, at min datter får glæden ved at gå selv. Når hun giver udtryk for at være træt i ...


Annonce

... benene sætter vi os enten ned og tager et hvil, eller hun kommer op på ryggen i en vikle.

Jeg blev i sin tid født med hofteskred, så hun fik et ekstra tjek af en børnelæge, da hun var en måneds tid gammel, og der var intet unormalt at finde. Hun har altid ”viftet” med armene, når noget begejstrer hende. Hun gør det langt mindre nu, end da hun var helt lille. Jeg kan godt se, at der ikke rigtig er nogen af de andre børn, der gør det, eller hvis numser svinger på den måde, når de går ivrigt til eller løber (hun ligner en der leger ”fin dame”). For mig ser det ud som om, hun bare ikke kan være i sin krop af glæde, når hun ser sin ynglingsbold eller får at vide, at der vil blive serveret vindruer om lidt.

Pædagogerne i vuggestuen er meget engagerede og kompetente, så selvfølgelig bekymrer det mig, når de observerer noget ”anderledes” hos mit barn. De kan bare ikke sige, om det kan være tegn på noget problematisk.

Hvordan synes du det lyder? Skal jeg sætte hele ”maskineriet” i gang med fysioterapeut eller lignende, eller skal vi bare regne med, at det er sådan vores dejlige barn nu engang bevæger sig?

Jeg har ikke lyst til at gøre et problem ud af noget, der er helt normalt, men er selvfølgelig også bekymret for at overse noget, min datter måske skal have hjælp til.

Glæder mig til at høre dine tanker!
Smil herfra

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce