Annonce

Annonce

Svar: Problemer med amning efter tandfrembrud


2. oktober 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære T.

Jeg synes det vil være rigtig synd, hvis du stopper amningen nu, da både du og din dreng som udgangspunkt trives med det og da du har så meget mælk som du har.

Jeg ved godt at det gør ondt og at det kan føles så ulideligt at man simpelthen siger at man ikke vil amme mere, men med den alder han har, så synes jeg stadig du skal give det en chance. Der kan sagtens være tale om en periode, som I lige skal igennem - lige nu hvor tænderne bryder igennem, hvor gummerne er mere ømme osv. har han måske lidt mere tendens til at bide end ellers ...

Det lyder som om at din dreng begynder at bide dig lige på det tidspunkt hvor din nedløbsrefleks skal igang. Der er altid lidt mælk at få ud, hvis du klemmer på vorten og det er godt, at han der tager fat og smager at der er noget at komme efter. Når han så har diet lidt, så sendes der besked op til din hjerne at mælken rigtigt skal begynde at løbe og så starter nedløbsrefleksen og mælken strømmer. Som du beskriver det, så lyder det som om at det er lige der, hvor han skal have lidt tålmodighed og arbejde lidt med brystet at han bider.

Det kan derfor nogle gange være en fordel, hvis du kunne stimulere brystet lidt og få mælken til at løbe inden du lægger ham til. Du kan gøre det med hænderne eller du kan bruge en brystpumpe og få sat gang i nedløbsrefleksen og på den måde kan du være heldig at han ikke bider.

Det er også rigtig vigtigt at du slapper af, tæller til ti, trækker vejret dybt, tænker på mælken den flyder osv. Jo mere aflappet du er, jo hurtigere løber mælken til, jo mere du spænder og sidder og er urolig over om han bider dig, jo langsommere ...


Annonce

... løber mælken til og jo større sandsynlighed for at han bider dig.

Du kan også med fordel forsøge at lægge til i andre ammestillinger da han stimulerer og arbejder med brystet forskelligt alt efter hvordan du lægger til. Du kan derfor med fordel prøve at lægge dig ned med ham om dagen, ligesom du gør om natten, hvor han jo spiser uden problemer. Sørg også for at du, når du sidder med ham om dagen, holder hamtæt til brystet, så han ikke hænger i vorten. Hvis han har fornemmelsen af at han er ved at falde af, så vil han naturligt bide for at hægte sig bedre fast.

Hvis du vælger at stoppe amning, så vil det være sådan at du i stedet skal give flaske på de tidspunkter hvor du normalt ville amme. Du kan til at begynde med malke ud og tilbyde din egen mælk på flaske - det sikrer for det første at du kan bibeholde amningen aften og nat, fordi det er med til at opretholde din mælkemængde, men det er også nødvendigt fordi du har så meget mælk som du har.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ellers er det normalt sådan at man trapper bedst ned ved at amme en gang mindre dag for dag og så i stedet supplere op med flaske. Det vil sige at hvis du lige nu ammer 6 gange dagligt, så skruer du ned ved at amme 5 gange og tilbyde en flaske, dagen efter kan du så forsøge at amme 4 gange og tilbyde 2 flasker osv. som din krop nu også har det bedst med.

Du skal vide at jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du producere og hvis du på sigt vil holde mælkeproduktionen ved lige så er det vigtigt at din dreng dier hos dig - en brystpumpe vil ikke kunne stimulere dig ligeså godt som han.

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce