Annonce

Annonce

Svar: Barnevogn eller rejseseng på ferie


2. oktober 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Rikke

Hvorvidt Emil kan sove i klapvognen afhænger af hvad type vogn der er tale om. Det er fint at den kan indstilles, så han kan ligge ned og sove, men det er også vigtigt at den er polstret i bunden, så man ikke kan mærke de gennemgående stænger, som holder sædet. Derudover skal der være en god affjedring og nogle gode hjul så han ikke får stød i ryggen, hvis I kører over ujævnt terræn. Han må heller ikke kunne sætte sig op og falde ud af vognen og det er altså vigtigt at han ligge trygt og godt.

Måske kan I tage barnevognsmadrassen med og bruge madrassen i klapvognen om natten, sådan at han ligger bedre, når han skal sove i flere timer ...

Om natten kan han måske også ligge hos jer i jeres seng eller I kan måske medbringe en selvoppustelig madras (underlag) eller lignende, som han kan ligge på om natten på gulvet ... Selvom det ikke er det bedste at skulle sove på gulvet i forhold til træk osv. så kan det være bedre at ligge der end i vognen, ...


Annonce

... hvis han der risikerer at falde ud, han er jo 6 måneder efterhånden og har behov for en barnevognssele ...

Man kan faktisk også købe en transporterbar rejseseng, så I kan også overveje hvad behov I får fremover. Den produceres af det hollandske firma Deryan.nl men kan også købes i DK og det er bestemt en mulighed, hvis I regner med at få brug for at jeres dreng kan sove forskellige steder de næste par år. Den synes jeg I skal kigge lidt mere på.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ellers har du ret i at det er begrænset hvor meget man kan tage med og I skal undersøge hvad mulighed der er for at leje noget lokalt hvor I skal bo. Det bliver for meget med barnevogn, en klapvogn er langt mere praktisk på rejser, hvis I vil have vogn med hjemmefra. Autostol behøver I måske ikke tage med - hvis I skal leje bil lokalt, så vil man normalt også kunne leje autostol med ... Hvis I skal køre selv, er den naturligvis med hjemmefra.

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce