Annonce

Annonce

Svar: Vægt - vejer det samme


3. oktober 2008

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lene

Hvis din datter er blevet målt og vejet hos lægen og det er 1 års undersøgelse I har været til, har lægen så ikke sagt, hvad han/hun tænker omkring din datters vægtøgning? Det vil være helt relevant at du drøfter din datters vægt med ham/hende.

Selvom børn efter 1 års alderen ikke vokser med samme hast som tidligere, så er det vigtigt at de stadig vokser og hun bør ikke falde ned på kurverne i længe og vægt. Du kan i "Livets bog" på medlemssiderne prøve at taste hendes mål ind fra fødsel og til nu og så kan du se hvordan hendes kurve går.

Du kan naturligvis ikke få hende til at skyde i vejret, hun vokser det hun vokser, men du kan medtænke hvordan du sammensætter hendes kost, så hun får de bedste betingelser for at vokse og her tænker jeg især at det er vigtigt at hun får fedt og protein.

Det er en god idé at bibeholde sødmælk lidt endnu og ikke gå over til letmælk i alle produkter. Du kan altså godt tilbyde sødmælk af kop, ligesom du kan vælge surmælksprodukter med 3,5% fedtindhold.

De gode fedtstoffer får vi især fra fisk og det vil være rigtig godt at ...


Annonce

... du tilbyder din datter fisk 2-3 gange om ugen - ikke kun om aftenen, men også i løbet af dagen til frokost. Du kan give hende mange slags fisk - makrel, sild, tun, rognguf, sildepostej, rødspættefileter, torsk, laks, fiskefrikadeller osv.

Brug også forskellige slags olie i madlavningen, så hun får forskellige fedtstoffer den vej og husk stadig smør på brødet, sovs til den varme mad osv.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise dette også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg en gang imellem, ligesom du også kan lave omelet, æggepandekage og lignende.

Hun skal stadig have små hyppige måltider, hun skal have sine hovedmåltider og sine mellemmåltider og det er vigtigt at hun ikke tilbydes for meget søde madvarer og søde drikke. De søde produkter fylder i maven, tager pladsen op for den egentlige mad og hæver blodsukkeret, så hun ikke føler naturlig sult. Derfor ingen slik, kager, is, sodavand og lignende - men i stedet sund og nærende mad :o)

Håber at du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce