Svar: Amning - hvor længe?
Kære Heidi
Du må amme ligeså længe både du og din datter synes det er dejligt og I har det godt med det.
Nogle børn begynder selv at sige fra omkring 10 måneders alderen, andre ammer til børnene er flere år - det afhænger helt af hvordan man har det bedst. Hvis man stadig ammer, når barnet er et år, så vil det ofte være sådan at det er mor, der skal bestemme hvornår det er slut - ligesom du også skal sikre dig at du ikke ammer så meget, at det går ud over barnets øvrige indtag af mælk. Man må altså som voksen holde amningen på et niveau, hvor det ikke påvirker indtaget af mere sufficient kost, hvilket normalt svarer til at man amme 1, max 2 gange dagligt efter 12 måneders alderen. Holder man amningen på det niveau, så man f.eks. ammer inden barnet skal sove om aftenen, så kan man amme ligeså længe begge parter synes det er dejligt.
WHO anbefaler amning - gerne til barnet er 2 år, det har blandt andet betydning i forhold til brystkræft - risikoen for brystkræft hos kvinder falder jo længere tid de ammer. For hver 12 måneders amning reduceres risikoen med 4,3%. Den beskyttende effekt ved en lang ammeperiode kan forklare forskellen på hyppigheden af brystkræft i ...
... udviklingslande og industrialiserede lande. Man skal her også huske på at vi i DK ikke har behov for at amme i årevis, når det handler om børns sundhed. Vi har i Danmark ikke problemer med rent drikkevand eller lignende og der er således ikke sundhedsmæssigt behov for at blive ammet i flere år, som der kan være i andre lande.
Samtidig er det i Danmark også sådan, at vores bryster en del af vores sexualitet og derfor vil det for mange være grænseoverskridende at amme et barn som er mere end 1½-2 år gammelt. Det er helt fint og acceptabelt at amme et spædbarn eller en baby, men når barnet når den alder, hvor man går hånd i hånd med mor ind og lægger sig i dobbeltsengen, så bliver det for mange grænseoverskridende. Simpelthen fordi det at ligge sammen i sengen og have så tæt fysisk kontakt forbindes med noget sexuelt i vores kultur…
Tidspunktet for ammestop må derfor afhænge helt af hvordan man som mor og barn har det bedst og det er vigtigt at lytte til sit barn og de signaler barnet sender.
Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker - indtil videre am du bare løs så længe din datter ikke er ældre, I begge nyder det og det ikke går ud over hendes indtag af mad :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

