Svar: For tidlig fjernelse af bleen
Kære mor
Jeg synes det vil være en rigtig god idé at give jeres dreng en ble på igen - hvis han selv vil være med til det og det tror jeg måske godt han vil. Det kan ikke være rart at tisse i bukserne og skal have skiftet tøj 3 gange dagligt, så er det langt bedre at få en ble på og så opleve den succes det er, hvis det lykkes at tisse og bleen holder sig tør.
Det er nemlig ikke et spørgsmål om at han bare skal tisse i bleen, han skal stadig følges på toilettet og det skal I have en helt fast rutine omkring - man skal tisse inden man går i seng, når man står op om morgenen, inden man skal ud at lege, inden vi kører op at handle osv. Han skal ikke spørges, men skal tages i hånden og følges ud på toilettet.
Når han sidder på toilettet, så skal han have ro, prøve at slappe af i sin blære, der skal være tid og det kan evt. hjælpe at tænde for ...
... vandhanen - prøv det. Tisser han, så er det rigtig godt, gør han ikke, så var det rigtig godt at han prøvede og kommer der så noget i bleen efterfølgende, så pyt med det - en ble kan jo let skiftes.
Køb buksebleer som han tager op og ned som var det underbukser, så han stadig kan gå på toilettet når han har afføring og oplever det som noget helt naturligt at gå med ble. Det er som sagt en ekstra sikkerhed, ikke fordi han skal lave eller tisse i den.
Derudover tænker jeg at du skal få taget en urinprøve. Du kan købe en urinprøvetagningssæt på apoteket. Hvis han ikke kan tisse ned i et glas, så kan du sætte en lille pose på tissemanden og opsamle lidt urin i den, der kan blive sendt til dyrkning. Det er vigtigt at undersøge om hans småtisseri kan skyldes blærebetændelse, for så skal han naturligvis behandles for det.
Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

