Svar: Rød rand under hagen
Kære Ulla
Når små børn savler eller sveder, så får de let skabt nogle fugtige forhold i mellem deres 'dobbelthager' eller deller og det er rigtig vigtigt at være opmærksom på at de skal vaskes og tørres grundigt i alle folder ...
Når du bader hende, så bruge en mild uparfumeret flydende sæbe, med en lav pH. Det kan være f.eks. Vivag eller Lactacyd, som renser huden på en blød og fin måde. Dup herefter forsigtigt med en stofble eller snippen af et håndklæde eller se om du kan komme til at føntørre, så huden bliver blæst helt tør. Hvis hun ligger på ryggen med hovedet lidt tilbage, så kan du måske komme til at blæse hende under hagen ...
Hvis dette ikke er nok og hun alligevel bliver rød i sine ...
... hudfolder, så vil det ofte være tegn på svamp og derfor hjælper det ikke med klorhexidinpulver og lignende. Det er her vigtigt at bruge Brentansalve, som virker mod svampen. Du kan købe en brentan babypasta i håndkøb på apoteket - den er normalt til svamp i bleområdet og indholder også zink. Det kan fint bruges i et tyndt lag, hvis hun ikke er særlig ramt. Hvis hun er meget rød, huden er glinsende og virker pergamentagtig tynd og du kan se at det svier osv. så vil det være rigtig godt, hvis du kunne få en ren brentansalve hos lægen. Den er på recept.
Sørg for at hun så vidt muligt holdes tør i sine hudfolder, læg hende på maven så meget som muligt stadig væk, så der kommer luft under hagen:o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

