Annonce

Annonce

Svar: Amning - er det for sent?


4. oktober 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Luise

Løbet er bestemt ikke kørt, med den alder din datter har og der er ingen tvivl om at det at du har ammet før også er et stort plus for at det kan lykkes denne gang :o)

Din historie er dog et rigtig godt bevis på at der skal to til at få en amning til at fungere og selvom man som mor brændende ønsker det skal ske, så er det jo ikke altid at barnet er enig i dette ... men lærer det, kan hun måske stadig og det er helt bestemt værd at prøve.

Det er rigtig godt at din brystspænding nu er ovre og at du malker ud. Det betyder jo at din datter umiddelbart burde kunne få fat, brystet er blødt og eftergiveligt, du har fine brystvorter og der er mælk at komme efter.

Det er også rigtig godt at du har fået tjekket hendes tungebånd, så du er sikker på at det ikke er derfor hun ikke vil tage fat. Hvorfor hun ikke gør det er svært at sige, du fortæller jo at mælken løber, at hun kan fornemme at der er noget at komme efter, men fat tager hun bare ikke ... hmmm. Har du prøvet med en suttebrik? Det er her vigtigt at du køber en brik som er stor nok til din brystvorte, så du ikke får hul på brystet. Men en brik kunne måske minde lidt om det at sutte på flasken som hun er vant til og kan få hende til at tage fat.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at amme hende i forskellige ammestillinger og når du lægger hende til, så skal du passe meget på at du ikke presser hendes hoved til brystet ved at holde dine hænder på hendes baghoved. Hvis hun føler sig presset vil hun gøre sig til en flitsbue og afvise brystet. Prøv at lægge hende til i tvillingestilling og prøv også at lægge dig ned i ...


Annonce

... jeres seng, hvor du ammer hende liggende.

I forhold til hendes alder vil det også være helt relevant at lade hende forsøge at starte forfra. Med dette mener jeg at du skal lægge dig med hende i din seng, lad hende ligge på din brystkasse - gerne uden tøj og bare med ble, så I har hud-mod-hud kontakt og så prøv at lade hende mærke brystet, lad hende søge og fornemme og se om hun så måske selv pludselig begynder at vise interesse, smage lidt med tungen og måske tilsidst pludselig tage fat. Det kan ofte godt lykkes og det kan være det, der får situationen vendt, at hun selv søger brystet og tager fat.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Da du ikke har problemer med at få mælken til at løbe eller problemer med stimulation af brystet, så er det på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt at tale om medicin eller andre former for behandling. Jeg tænker her på at man kan få medicin som fremmer nedløbsrefleksen og man kan også lave et hjælpebryst, hvor man hæfter en sonde ved brystvorten, så barnet får mælk imens det dier ved brystet. Der er således flere ting man kan gøre, men i forhold til jeres situation, så lyder det som et spørgsmål om at få hende til at tage fat. For mælken er der, brystet er let at få fat på og du har en masse ammeerfaring med i bagagen, selvom det er lang tid siden ... :o)

Så hud-mod-hud kontakt, forsøge at lade hende finde brystet selv. Prøv gerne flere gange. Forsøg med forskelige ammestilling, så hun ikke føler sig presset mod brystet og forsøg med en suttebrik, hvis det kan minde lidt om det at sutte på flasken og derfor gøre at hun tager fat ...

Rigtig meget held og lykke med det, det er værd at forsøge lidt endnu:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce