Svar: Amning, vin og biostrath
Kære Rikke
Den nyeste forskning viser at når man som mor drikker alkohol, så vil der være samme mængde i mælken som i mors blodbane. Det er dog samtidig sådan at når promillen i blodet falder, så svinder promillen i mælken også. Der er således ikke tale om at alkoholen bliver tilbage i brystmælken, som man tidligere mente.
Man kender ikke den nedre grænse for, hvad barnet kan tåle og hvorvidt man kan drikke vin, når man ammer, afhænger således af, hvor meget du drikker og hvor længe du har alkoholen i blodbanen efterfølgende. Det kan jo være svært at vide præcist, hvor hurtigt du forbrænder et enkelt glas ...
Alkohol optages i kroppen fra mavesækken eller tyndtarmen og man kan få minutter efter indtagelse måle alkohol i blodet. Spiser man fedtholdig mad sammen med alkohol, vil optagelsen af alkohol i blodet blive forsinket, forbrændingen er dog nogenlunde konstant.
I kraft af din drengs lille krop, så tåler han naturligt ikke særlig meget alkohol og dit indtag skal således ikke være særlig stort før han vil få noget af det via brystmælken. Hvis du gerne vil have et glas vin om aftenen, så vil det derfor være en god idé at du ikke indtager dette før efter kl. 19, hvor din dreng er blevet ammet til natten. Så kan du og din kæreste nyde et enkelt glas og så vil du normalt godt kunne amme igen kl. 02-03 uden problemer. Du skal dog naturligvis være sikker på at du kan nå at forbrænde ...
... det du indtager, inden denne amning. Du kan normalt ikke gøre noget for at fremskynde forbrændingen og jeg mener at man normalt siger at det tager ca 2 timer for kvinder at forbrænde et enkelt glas vin...
Har du fornemmelse af at du har promiller i blodet, når din dreng atter har behov for amning/mælk, så er det ikke tilrådeligt at du lægger til. I stedet må du så malke ud og kassere din mælk og tilbyde ham modermælkserstatning eller tidligere udmalket modermælk på flaske.
Med hensyn til biostrath, som er et kosttilskud, så skriver sundhedsstyrelsen: "Generelt er der ikke behov for at give tilskud af vitaminer og mineraler ud over de anbefalede til raske børn. Kosttilskud er uegnede og unødvendige for børn
under 1 år. Naturlægemidler bør ikke bruges til børn under 2 år." ... og de fortsætter "Kosttilskud skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Kosttilskud må ikke markedsføres
som havende en forebyggende eller helbredende virkning. Det er således i strid med Fødevarelovgivningen, hvis producenterne hævder, at man kan forebygge eller helbrede sygdomme med et kosttilskud." Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005.
Da jeg arbejder efter sundhedsstyrelsens retningslinier kan jeg ikke anbefale dig at give din dreng biostrath. Hvis han ofte er syg, så synes jeg du skal tale med lægen omkring det.
Håber hermed at have fået skabt lidt klarhed, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

