Svar: Barnets udvikling og måltider
Kære bekymrede mor
For det første vil jeg lige sige, at jeg bestemt ikke tror du behøver være bekymret for din søn. Han lyder til at være en fin dreng, svarende til sin alder:o)
Med hensyn til mad, så er overgangsperioden jo ved at være slut idet han nu er 10 mdr gammel. Det betyder at du skal give ham små hyppige måltider, stort set bestående af det samme, som I selv spiser. Han vokser fortsat meget og frem mod et års alderen har han også en naturlig nysgerrighed for at prøve noget nyt. Giv ham derfor så meget forskelligt som muligt og husk at tilføre ekstra fedtstof i den mad du selv laver til ham.
En dagsplan kunne se således ud:
Morgenmad: Havregrød eller øllebrød
Formiddag: ½ bolle med smør og ost og lidt frugt til f.eks. banan
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg (leverpostej, torskerogn, banan mv) samt tilbehør af forskelligt grønt (gulerod, pebberfrugt, advokado, agurk, ærter, majs - grøntsager der er meget hårde kan evt. koges lidt)
Eftermiddag: En portion yoghurt/A38 med drys og bær. ½ bolle med smør og lidt frugt
Før aftensmad: En tallerken med ...
... forskelligt grønt (majs, ærter, gulerod mv)
Aftensmad: Det samme som I spiser og evt. lidt frugtgrød med mælk som dessert.
Til måltiderne giver du ham lidt mælk eller vand af kop, samt evt. lidt juice.
Med hensyn til hans udvikling, så er det helt normalt at børn i begyndelsen kravler baglæns eller bevæger sig i ring, men øvelse gør mester og han skal nok lære at komme fremad. I kan evt. støtte hans fodsåler lidt, og på den måde hjælpe ham til at komme fremad.
Med hensyn til at være utryg, så er dette også helt normalt for hans alder. Netop det at kravle er en måde at øve sig i at bevæge sig væk fra forældrene. I skal bestemt ikke lade ham græde, men lade ham sidde hos jer, hvis det er det han vil. Når han føler sigt tryg nok ved det, vil han bevæge sig ned på gulvet og øve sig i at være lidt væk fra jer.
Hvis I lader ham græde vil han ikke føle sig forstået og netop det at I lytter til ham og reagerer på hans behov, er med til at give ham en basal tillid til jer,- en tillid til at I forstår ham. Det vil være vigtigt også fremover.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

