Svar: Vores barn vil ikke spise - 5 mdr.
Kære Marie
Der kan være mange grunde til at man ønsker at stoppe amning og i stedet gå over til flaske og da I i samarbejde med sundhedsplejersken har valgt denne løsning, så må der være en grund til dette ... problematisk er det dog altid at stoppe amning, hvis man ikke er sikker på at barnet vil tage flasken, især med den alder jeres datter har. Hendes mælkebehov er stadig stort og vigtigt for hendes trivsel.
Du skriver at amning er udelukket, fordi du næsten ingen mælk har tilbage - det er dog sådan at du vil begynde at producere mælk igen ligeså snart du lægger til og hvis din datter vil ligge ved brystet, så må du gå ud fra at der også er noget at komme efter - ellers ville hun ikke ligge der ... At starte amning igen er derfor en mulighed rent teoretisk, hvis du så ikke vil det af andre årsager, ja så er hun nødt til at tage imod den flaske.
Heldigvis lyder det som om at hun godt kan finde ud af teknikken og der er naturligvis lidt forskelligt I kan forsøge.
Det er for det første rigtig fint at lade far forsøge sig, da han ikke forbindes med amning - en bedstemor, en god veninde eller lignende, kan måske også prøve.
Derudover kan det hjælpe at forsøge med forskellige typer flasker og flaskesut - prøv med silikonesutter, naturgummisutter, runde modeller, anatomisk flade modeller og lignende. Det kan sagtens have noget at sige, hvad form flaskesutten har og hvad den er lavet af.
Derudover vil jeg forslå dig at du prøver at tilbyde flasken imens din datter ...
... ligge ved siden af dig i sengen eller imens hun f.eks. ligger i sin barnevogn. Det at få flasken ude af favn kan nogle gange hjælpe - hun forbinder måske det at være i favn med at skulle have bryst og afviser derfor flasken hvis hun holdes som når hun ammes ...
Det vil også være rigtig godt, at du forsøger at tilbyde hende flasken med 3-4 timers mellemrum og således ikke prøver hele tiden i håb om at hun vil tage den. Det er vigtigt at hun ikke føler sig presset, men tilbydes flasken på tidspunkter hvor hun normalt vil føle almindelig sult, tørst osv.
Hvis hun ikke have flasken, så må du forsøge at tilbyde hende lidt mme af en kop, så hun får lidt og så kan du prøve med flasken igen når hun virker parat. Det vil ikke i forhold til hendes alder være muligt at sikre hendes indtag tilstrækkeligt af en kop - hun skal have flaske hvis ikke du ammer. Tilgengæld vil hun måske af flasken kunne drikke store mængder, når hun tager den - det kan godt være at hun kan drikke 200ml af gangen. Kan hun det behøver hun også kun 4-5 flasker i døgnet ... drikker hun mindre skal hun naturligvis have flere flasker.
En mulighed er også at du forsøger med forskellige typer erstatning så mælken smager forskelligt, fordi hendes afvisning også kan handle om smagen. Du kan også forsøge at komme lidt sukker i mme, kun i en overgang for at se om den lidt sødere smag kan få hende til at drikke det. Du kan komme en tsk sukker i 100ml mme.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

