Svar: Den første skemad - færdiglavet eller hjemmelavet?
Kære Nynne
Når man begynder med lidt skemad, så er det en god idé at starte med en lille smule grød en gang dagligt. Ofte starter man kun med at tilbyde få skefulde af gangen og følger så derefter op med mælk som vanligt og det er en god idé at begynde i løbet af dagen, f.eks. formiddag eller frokost.
Det er meget svært at lave så lille en portion som barnet vil spise, hvis man vil lave grøden selv. Det betyder at man skal være indstillet på at der går meget til spilde. Fordelen ved at lave grøden selv er, at man kan bruge udmalket modermælk i grøden. Det betyder at overgangen fra brystmælk til skemad, måske bliver lidt lettere, fordi mælken er noget barnet kender.
Vælger man at bruge modermælkserstatning i grøden, så er der for mig at se ikke den store forskel på om man laver grøden selv eller bruger den industrielle grød. Hvis man laver grøden selv, så tager man f.eks. rismel, koger det op med vand i en gryde og tilsætter modermælkserstatning og fedtstof. Køber man en industriel risgrød, så er der i pakket blandet rismel, modermælkserstatning og fedtstof - det eneste man mangler er vandet, som man koger og hælder de andre ting i ... Forskellen på de industrielle produkter og de hjemmelavede produkter er derfor ikke særlig stor.
Forskellen kommer for mig især, når man begynder at tilbyde barnet grøntsagsmos og det kan med fordel tage udgangspunkt i de grøntsager man selv spiser om aftenen. Der er for mig at se stor forskel på om man køber en "kartoffel med gulerod-pulverblanding" eller om man koger en gulerod og en kartoffel og selv moser den. Ernæringsmæssigt er der sikkert ikke den store forskel, men smagsmæssigt, oplevelsesmæssigt er der forskel og samtidig vil man også kunne tilsætte forskellige typer fedtstof og mælk (mme/modermælk) i den hjemmelavede mos.
Derudover anbefaler jeg at man forsøge at købe de rene produkter, hvis ...
... man køber industriel grød. Altså køber en ren risgrød og så selv tilsætter frugtmos som topping, fremfor at købe en grød tilsat smag af forskellig frugt. Der er igen en smagsmæssig og oplevelsesmæssig forskel på at få en ensfarvet grå masse som smager ens hele tiden eller på at få en ren grød som ser og smager forskelligt alt efter om der er jordbærmos, abrikos eller sveskemos på toppen.
Det er rigtig dejligt at du har så fint med mælk og der er umiddelbart ikke grund til at give din datter skemad endnu. Slet ikke når hun samtidig er født 7 uger før tid - vent du roligt til hun er 5 måneder gammel eller lidt mere.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Så når din datter om en månedstid er 5½ måned gammel, så vil det være fint at du forsøger lidt igen. Især hvis hun samtidig er begyndt at vise behov for lidt mere mælk og naturligt åbner munden, når du nærmer dig med skeen for f.eks. at tilbyde hende d-dråber ...
Det er meget normalt at maden i begyndelsen bliver spyttet lidt ud igen, synkerefleks har hun, men det er selv teknikken med at føre maden med tungen tilbage til svælget som er svær og det kræver lidt øvelse inden hun mestrer det.
Håber du hermed er hjulpet lidt videre og kan bruge mine overvejelser:o) Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.