Annonce

Annonce

Svar: Søvn og amning af min datter


8. oktober 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er helt normalt at børn i 3-4 måneders alderen begynder at spise og sove anderledes end tidligere.

Omkring 3 måneders alderen er barnet blevet så stor, at der er behov for at få sat mælkeproduktionen op og netop ved at spise hyppigt, virke mere pylret, søgende osv. bliver barnet lagt mere til brystet, hvorved der dannes mere mælk. Børn har i denne alder appetitspring og det er helt normalt at kvinder her føler at mælkeproduktion ofte ikke slår til. Mange begynder derfor at supplere amningen med en flaske i denne alder ... Det behøver dog ikke være sådan, ofte vil man ved at lægge barnet hyppigere til brystet kunne øge mælkemængden så meget, at det ikke er nødvendigt at supplere.

Når du ammer din datter, vil det være rigtig godt, hvis du forsøger at få hende til at spise fra begge sider. Det vil sige at du starter med at amme hende fra det ene bryst, sørger for at holde hende godt igang, så hun dier effektivt og herefter bøvser hun, bliver hun skiftet osv. og så tilbyder du hende modsatte bryst inden hun skal sove igen. På den måde får du stimuleret begge bryster imellem hver søvnperiode og du får fyldt din datter en lille smule ekstra op. Næste gang du ammer, så starter du på den side, hvor hun slutter sidst, skifter hende osv. og lægger til modsatte side.

Med hensyn til søvn og søvnrytme, så er det sådan at børn i 3-4 måneders alderen ofte begynder at ændre søvnrytme. De vil ofte have behov for at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur tidlig aften og vil således ofte også have en periode, hvor de er vågne om aftenen og går sent i seng. Det er således normalt at den sidste lur ligger så sent på dagen, at ...


Annonce

... barnet først går rigtig til ro omkring kl. 22. Tilgengæld sover de så lidt længere stræk om natten, selvom de fortsat har behov for mælk der ..:o)

Du kan derfor godt forsøge at tilstræbe 3 lure dagligt og hvor længe din datter er vågen imellem disse lure vil naturligvis variere lidt fra dag til dag. Nogle dage er hun måske kun vågen i en time, så skal hun sove igen, andre dage kan hun måske være vågen i 2½ time før hun atter er putteklar. På samme måde vil hun nogle gange være frisk efter kun 45 minutters søvn og andre gange skal hun sove 3 timer, før hun atter er parat til at pludre, lege, spise osv.

Gennemsnitligt skal du gå ud fra at de 3 lure sammenlagt vil var 5-6 timer og sammen med sin nattesøvn vil hun i døgnet sove ca 15 timer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal altså være opmærksom på at hun lige nu måske har behov for at få sat mælkeproduktionen lidt op og at det kan være en rigtig god idé at amme hende, så hun stimulerer begge bryster imellem hver lur. Du skal også være opmærksom på ikke at putte hende for tidligt, men prøve at stimulere hende, lade hende være vågen, aktiv, bruge sig selv fysisk, hjælpe hende med at trille osv. så hun ikke 'powernapper' dagen igennem, men hjælpes til at holde en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt.

Hendes vågenperiode om aftenen er således helt normal for hendes alder og netop ved at spise hyppigt får hun mere af den lidt federe og mættende mælk, det er okay. I takt med at hun bliver ældre, begynder med skemad osv. vil hun også ændre rytme i løbet af dagen. Hun vil begynde kun at sove to lure dagligt og vil derfor også begynde igen at gå tidligere i seng.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce