Annonce

Annonce

Svar: Søvn, søvn og atter søvn


8. oktober 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kaya´s far

Når jeg ser planen for dagen og din beskrivelse af Kaya, så får jeg indtryk af at hun umiddelbart er ret god til at falde i søvn og at hun også sover fint og sammenhængende, når hun sover i løbet af dagen. Hun kan altså der godt skifte søvnfase uden hjælp fra jer.

Men når jeg ser planen, så tænker jeg også at Kaya sover forholdsvis meget i forhold til gennemsnittet. Hun sover ofte 1½-2 timer om formiddagen og ofte 1-1½ time om eftermiddagen - ofte efter kl 15 ... Samtidig sover hun så fra kl. ca 20 til næste morgen kl. 07, altså ca 11 timers nattesøvn.

Det kan naturligvis godt tænkes at Kaya hører til de børn, der har et stort søvnbehov, men det er for mig at se umiddelbart en mulighed at hun simpelhen vågner om natten fordi hun sover så meget som hun gør. I kan så lulle hende til ro, det er mørkt og hun falder atter hen, men sover forholdsvis let og vågner så igen ... måske fordi hun ikke har behov for så meget søvn.

Gennemsnitligt vil de fleste børn i Kayas alder have behov for at sove måske 2½ time sammenlagt i løbet af dagen, hvis de også sover 11 timer om natten. At det er gennemsnitligt betyder naturligvis at nogen sover mere og andre mindre.

Det er samtidig sådan at den søvn der ligger efter kl. 15 naturligt vil påvirke nattesøvnen og det kunne derfor overvejes om I skulle forsøge at ændre på hendes søvn i løbet af dagen, for at se om det vil spille ind på hendes søvn om natten.

Modsat tænker jeg også at det vil ændre sig stille og roligt af sig selv og at man ikke skal gå ind og pille ved noget som i princippet fungerer - hun sover jo godt, falder fint i søvn og kan godt sove sammenhængende - lige nu har hun bare behov for jeres hjælp, når hun skifter søvnfase og det kan være okay, når I gør det på den måde I gør. I takt med at hun bliver ældre, vil hun stille og roligt begynde kun at sove en lur i løbet af dagen og det vil naturligt også spille ind på hendes nattesøvn. Tingene hænger jo sammen :o)

Der er dog en ting I kan ændre på om natten og det er når I giver hende ...


Annonce

... sut. Man kan godt komme ind i det jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn, hvor hun simpelthen vågner hele natten igennem, nemlig hver gang hun taber sutten og afventer at I putter den i munden igen. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt. Det er vigtigt at hun hjælpes med at skifte stilling, kærtegnes og at I bruger beroligende små lyde som "sshhh" eller "sssååå", som I på sigt vil kunne berolige hende med på afstand, altså uden at I behøver stå ud af jeres seng.

Det er naturligt at sutten falder ud af munden, når hun sover og musklerne i kæben og resten af kroppen slappes og vanebetinget afbrudt søvn betyder så, at hun her vågner, når hun taber sutten og ikke kan sove, før hun får den i munden igen ...

Hvis hun er meget afhængig af sutten, så vil det være en rigtig god idé at I lader hende selv tage den og putte den i munden, simpelthen fordi hun så skal lære at finde den selv om natten når den ryger ud og stille og roligt bliver mindre afhængig af jeres hjælp til dette. Start derfor med at give hende den i hånden i stedet for i munden og læg så et par ekstra sutter i sengen eller sæt sutten på en sutteklud, så hun lettere selv kan finde den, når hun vågner.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Da hun ikke bliver ammet mere end hun gør og da hun ikke forbinder brystet med at skulle sove, så synes jeg ikke der er grund til at fjerne amningen nu. Det er også vigtigt og godt for hende at få den mælk. Siger hun selv fra er det en anden sag, men lige nu lyder det ikke som om at problemet ligger omkring amning.

Eget værelse er en mulighed, men ikke umiddelbart nødvendigt, hvis I lærer hende at komme videre med et beroligende "sshh" så er det netop en fordel at I ligger i samme værelse.

At lade hende ligge, give hende en kold tyrker, synes jeg vil være synd. Det er jo ikke hendes skyld at hun vågner, hvis det handler om at hun savner sin sut - så er det et spørgsmål om at I lærer hende at sove videre uden eller lærer hende at finde den selv ...

Håber I kan bruge alle mine overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke - rigtig god weekend :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce