Annonce

Annonce

Svar: Blæksprutte


9. oktober 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Dorthe

Det er en stor omvæltning at gå fra at være 3 i en familie til pludselig at være fire og for mange kvinder er det lidt en overraskelse hvor hårdt det egentlig er. Mange siger, mange mødre hører i hvert fald ofte, at det er så let med nummer to, det hele er ligesom bare nemmere, man har jo prøvet det før ... Men de glemmer ofte at hensynet til den ældste også fylder rigtig meget og det kan være rigtig svært at skulle fordele sol og vind lige, man kan som mor meget nemt få dårlig samvittighed, føle at man ikke slår til.

Du forsøger at planlægge dagen, så du har fået mest muligt fra hånden inden storebror skal hentes og det er naturligvis rigtig godt. Man kan planlægge sig ud af mange ting. Men på den ene side, så giver det dig sikkert dårlig samvittighed overfor lillebror, for den tid du bruger på praktiske ting om dagen går naturligt fra ham og du føler sandsynligvis at du ikke bruger nær så meget tid på ham, som du gjorde på storebror i samme alder ... På den anden side, får du dårlig samvittighed overfor storebror, når du lader ham se TV eller en film, fordi du er nødt til at tage dig af lillebror. Nu har storebror jo været væk hele dagen, så er det også synd for ham at du ikke har tid til ham, når du henter ham ... Du har altså dårlig samvittighed overfor begge børn og hvem har noget ud af det - Ingen af jer.

Måske har du også dårlig samvittighed overfor dig selv, du bruger al din tid på dine børn og har ikke tid til at gøre noget for dig selv. Du føler dig som en blæksprutte, du skal sørge for hjem, børn, mand - alle forventer de noget af dig og oveni det så forventer du også en masse selv.

Det er rigtig godt at du nu skriver, for det er første skridt på at få ændret lidt på tingene, så I alle sammen kan få det lidt bedre end I har det lige nu.

Og første skridt er at du finder ud af hvad forventninger du har til at være mor, hvad forventninger du har til at være hustru, hvad forventninger du har til dig selv som den kvinde du er og så skal du tale med din mand om det og høre hvad han har af forventninger til dig som mor og som hustru.

Hvordan ønsker du at hverdagen skal være, hvad vil du gerne lave med dine børn, hvad drømmer du ...


Annonce

... om?

Der er ikke noget i vejen for at din dreng sidder et kvarter foran fjernsynet, når I kommer hjem, hvis det er den måde han kobler af. Tænk på at han har været af sted længe, han har oplevet rigtig meget, lydniveauet har været højt og når han så kommer hjem, så har han brug for ro. Han kan slet ikke kapere at skulle en masse, han vil bare slappe af og det gør han så nogle gange foran fjernsynet.

Du skal naturligvis sørge for at det han ser passer til hans alder og udvikling og det vil være rigtig fint, hvis du en gang imellem kunne sidde og se noget sammen med ham og I kunne tale om hvad det er I ser.

Børn er ofte også sultne kl 16.30-17 og det vil være rigtig godt at tilbyde ham lidt frugt og grønt på dette tidspunkt. Igen kan I sidde ved bordet, bare nyde at I er sammen. I behøver ikke tale om særlig meget - giv ham tid og se om han selv begynder at fortælle noget eller viser behov for at ville lave noget med dig.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Din følelse af ikke at slå til skal du have gjort noget ved og udover at klarlægge hvad forventninger I hver især har, så er det også vigtigt at du har mulighed for at gøre noget for dig selv. Egenomsorg, hvad det så er for dig?

Du skal naturligvis være realistisk omkring, hvad der er muligt for dig, sådan som jeres liv er skruet sammen, men du får styrke og glæden tilbage ved at gøre noget for dig selv. Det kan være at gå en lang tur, at gå i fitnesscenter, at læse et ugeblad alene uden at blive forstyrret en gang imellem. Det kan også være du drømmer om at aflevere begge børn og bare være sammen med din mand, gå ud at spise, blive kigget dybt i øjnene, mærke du er elsket ... det er kun dig, der ved, hvad du har behov for.

Om det er en aupair eller en pige/dame der en gang imellem tager sig af børnene et par timer eller hvad det er, det ved du sikkert, når du har gennemtænkt, hvad det er du vil, hvad det er du inderst inde har behov for. Umiddelbart er det jo slet ikke sikkert at det behøver være dagligt, måske er det bare et par timer hver uge, at du ved at hver onsdag eftermiddag har du fri til dig selv ...

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke og pas godt på dig selv og hinanden. Knus herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce