Brev:
Putning og gråd - 11 mdr.

Så prøver jeg lige igen....
hovedet på blokken...hvor er det svært at være mor.
Denne tanke kulminerede her til eftermiddag, hvor jeg ville putte min 11 mdr. gamle søn. Han var rigtig godt træt, og jeg tænkte at vi nu kunne prøve metoden med at putte,...se til.....putte osv. indtil han forhåbentlig faldt i søvn.
Men det endte med et helt utrøsteligt barn, gråden kom helt nede fra maven af og han baskede med arme og ben. Han kunne slet ikke falde til ro på armen af mig - det endte jo så med at jeg lavede en sutteflaske til ham, som han så faldt til ro på overtræt og helt svedig.
Jeg har aldrig før oplevet ham så ked af det, og det gør så ondt i maven på mig. Jeg har aldrig været særlig god til at rumme hans gråd, men denne her sved rigtig meget. Kan han tage skade af at vi bruger denne her puttemetode med at putte, lade gå et par minutter og så putte igen etc. når han nu bliver så ulykkelig over det. Han bliver bare mere og mere opildnet som minutterne går, og vi bliver bare mere og mere frustrede.
Vi har store ...
... problemer med at få ham til at falde i søvn, såvel dag som aften. Der skal helst en sutteflaske eller en køretur med barnevognen til, før han sover. Jeg tænkte at du måske havde nogle gode råd til, hvordan vi kunne få ham til at koble af inden sengetid, uden flasken og barnevognen som hjælp. Vi har forsøgt os med stille lege, synge godnatsange og læse bøger/billedbøger - men det har den lille gut slet slet ikke tid til. Han fiser og farer rundt og har så travlt så travlt.
Og igen mht. denne her gråd - er det en normal reaktion, og skal jeg bare tage det for hvad det er. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er fordi han er ulykkelig eller bare edderrasende - for der er vel himmel til forskel, ikke?
Han vågner også indimellem op om natten og er noget utrøstelig, kan han allerede nu have mareridt etc?
Ellers er han en helt normal og rigtig glad dreng i fin udvikling. Han spiser flot og maven fungerer også tiptop.
Endnu engang tak for en superbrevkasse. Glæder mig meget til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
en frustreret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.