Svar: Putning og gråd - 11 mdr.
Kære frustrerede mor
Du har fuldstændig ret. Det gør så ondt i hjertet, når ens barn græder og er ulykkeligt, og det er jo lige præcis sådan det skal være, for din søn skal jo ikke ligge og græde sig i søvn.
Børn skal være ret gamle (skolealder) før de ved at de ikke er forladt, når mor og far går ud fra værelset om aftenen. De føler sig bange og utrygge. I har forsøgt principerne med at gå og komme tilbage igen, men på jeres søn virker det ikke. Han har behov for at I er i nærheden og det har nogle børn. For ham kan det måske være en løsning at I sidder hos ham og holder ham i hånden til han sover. Nogle børn vil se dette som en oplagt mulighed for underholdning, hvor andre børn stille og roligt vil lægge sig til at sove, det er meget forskelligt.
Med hensyn til flasken, så er det sådan jeres søn er faldet til ro i næsten et år. I kan ikke forvente at I så fra den ene dage til den anden kan lave denne rutine om. Børn finder tryghed ved det genkendelige og det er for jeres søn flasken. I skal derfor lave et nyt ritual, som langsom bliver det nye genkendelige, som gør at han kan finde tryghed og dermed ro.
Du skriver at han om aftenen fiser og farer rundt og slet ikke kan finde ro. Det skal I hjælpe ham med. Sørg for at han i løbet af dagen ...
... bliver aktiveret så meget at han ikke behøver dette om aftenen. I stedet for at lave 'brydekampe' med ham om aftenen, så indfør et ritual med at han f.eks. bliver badet om aftenen, får ble og nattøj på og børstet tænder. På den måde lærer han at nu skal der ske et skift til noget andet.
Vær opmærksom på, hvad tid I putter ham. Han skal naturligvis have lov til at lege færdig og goså være træt, når han bliver puttet, dog uden at være over træt. Hvad sker der, hvis I sætter jer med ham på skødet, puttet i dynen, efter bad, nattøj mv og så læser en bog eller lignende, så han langsomt lærer at finde ro og så putter ham i seng derefter?
Nu ved jeg jo ikke hvordan det er hos jer, men hvis han aldrig har lært at sove i sin egen seng, men altid har været puttet i barnevogn og trillet i søvn, så tager det lang tid at vænne ham til pludselig at sove i sengen. Nogle forældre har held med at montere hjul på tremmesengen, så barnet kan blive trillet, samtidig med at det lærer at sove i egen seng. Den metode kan naturligvis diskuteres.
Det er helt normalt at børn omkring et års alderen har mareridt. Alle de oplevelser, som barnet har i løbet af dagen, skal bearbejdes om natten, og det kan godt give nogle 'onde' drømme.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre

