Annonce

Annonce

Svar: Pylrer hele tiden


9. oktober 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med jer

Der sker meget med børn i 2 måneders alderen og det er helt normalt at I kan opleve jeres dreng mere ked af det end tidligere.

For det første græder børn ofte mere, når de søger at få mælkeproduktionen sat lidt op. Ved at virke mere pylrede og utilfredse bliver de automatisk lagt mere til brystet og der produceres mere mælk. Det er altså hyppigheden af amning og ikke længden af hver amning, der sikrer mælkeproduktionen.

Det kan være helt normalt at din dreng spiser sig mæt på 10-15 minutter. Hvis han tager rigtig godt på, så må du som udgangspunkt gå ud fra at han får, hvad han har behov for. Det vil dog netop for at øge mælkemængden en lille smule og give lidt mere ro på sigt, være en rigtig god idé, hvis du mellem hver af hans søvnperioder, kan komme ind i en rytme, hvor du ammer fra begge bryster. Det vil sige at du starter med at lægge ham til det ene bryst, lader ham spise godt og effektivt der og når han så slipper og egentlig virker mæt og tilfreds, så bøvser han, I pludrer lidt og han skiftes og inden du så putte ham, så tilbyder du ham toppen fra modsatte side. På den måde får du sikret ham en lille smule mere og du får samtidig stimuleret begge bryster imellem hver søvnperiode.

I skal også være opmærksomme på at små børn på 2 måneder endnu ikke mestrer at lukke lyde ude, de hører ligesom alt og har endnu ikke den evne. Som voksne kan vi godt have radioen tændt - høre en sang som vi synger med på, så kommer der noget vi ikke hører og så er der noget i radioavisen, som interesserer os og så lytter vi igen. Den evne til at lukke til og fra har små børn ikke, de hører det hele og derfor er det meget vigtigt at I hjælper jeres dreng med at blive skærmet og finde ro.

Børn på jeres drengs alder ...


Annonce

... har også rigtig svært ved at kapere alle de indtryk de får, de har svært ved at lukke ting ude, de har svært ved selv at mærke og fornemme, når det er nok.

Tit sker der det, at vi som forældre forsøger 117 ting i håb om at et eller andet får barnet til at holde op med at græde. Lægger barnet i liften, tager barnet op, over til mor, over til far, forsøger med brystet, forsøger med en rangle, går lidt rundt, tjekker bleen, forsøger igen med mad, forsøger med en sut, ned at ligge igen, tilbage til far, over til mor, forsøger med aktivitetsstativet, ligge selv osv. osv. Alt sammen naturligvis i håb om at et eller andet virker, at noget vil stoppe gråden.

Men det eneste vi gør er ofte at tilføre barnet endnu flere stimuli som faktisk er det barnet protesterer over og det går kun gråden og uroen værre. Derfor skal I i stedet forsøge at hjælpe ham med at koble fra.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det vil ofte være sådan at man kan gå lidt rundt med ham, han skal ligge med sin mave på jeres underarm, så han kigger væk, kigger ned mod gulvet. Måske præcis det I allerede gør og som I oplever virker. Han har ikke brug for jeres opmærksomhed men netop det at ligge sådan, hvor man ikke kræver opmærksomhed og hvor han bliver vugget og slapper af, kan gøre ham rolig.

Det vil også ofte hjælpe at gå ind i soveværelset og lægge sig ned og amme ham i jeres seng. Dæmpet belysning, nedrullede gardiner og ingen støj. Ligesom det ofte også hjælper at svøbe ham i et klæde og putte ham i lift eller barnevogn, som står lidt afsides. Han må således gerne sove i sin lift i et tilstødende lokale, som er lidt mere køligt og hvor der er lidt mere stille end i stuen.

Jeg håber ovenstående giver lidt indblik i hvad der måske sker og håber at I hermed er hjulpet videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce