Brev:
Ingen appetit - 5 mdr.

Hej Helen,
Ja så er jeg sørme på den igen og har brug for din hjælp..
Som du nok kan se fra mine tidligere spørgsmål da min datter var lille, så havde vi store madproblemer og har det desværre også stadig den dag idag.. Hun bliver nu 3 år og vejer 10,5 kg og har bare slet ikke lyst til mad.. Vi har været indlagt til observationer af flere omgange og gået til diverse dietister og familievejledning uden succes :-(
Nå, Men nu er lillebror så kommet til og er nu 5 mdr gammel.. Han er heldigvis en stor dreng og vejer 8,8 kg, men men men, han vil ikke spise og det er igen blevet til en kamp. (han får pt kun modermælk)
Jeg har nu stoppet med at amme ham og malker ud og giver ham på flaske istedet for, da han var begyndt at favorisere flasken over brystet og jeg kunne ikke rigtig bære at jeg blev afvist hele tiden så nu prøver jeg ikke længere men malker bare ud til ham..
Men den sidste måneds tid har han stort set slet ikke ville spise og jeg forstår det bare ikke.. han har altid været meget hurtig ved brystet og spiste sig mæt på 5 min men tog fint på så det var jo ok.
Men problemet er nu at han ikke er sulten og det syntes jeg altså er mærkeligt..
En dag kan se således ud:
ca 03.00 Ammes
ca 07-08.00 Tilbydes mælk på flaske men for det meste nej tak efterfulgt af flitsbue.
Prøver ca 1 times tid
ca 12-13 Tilbydes mælk på flaske men det er en kamp at få ham til at spise, men jeg får måske ca 100 ml i ham.
ca 16-17 samme procedure igen igen.
Efter lidt kamp ca 100-120 ml
Inden puttetid prøver jeg igen, nogle gange vil han tage lidt 100-140 ml, andre gange ikke.
Vækkes ca ...
... 22.30 og spiser i søvne ca 140-160 ml
Så vidt jeg selv kan regne ud så er det jo langt fra det behov han har for sin alder, men jeg ved ganske enkelt ikke hvad jeg skal gøre.. Og jeg kan mærke at det er ved at tage en forkert drejning for jeg bliver vildt frustreret over at han ikke spiser.
Han har været en del syg med hoste det sidste lange stykke tid, men han er tjekket hos lægen gentagne gange, både ører, hals, lunger, trøske etc.
Lægen siger at han er i fin stand og ikke ser hverken dehydreret eller syg ud, så at jeg bare skal vente og se om det ikke vender igen, men jeg er bare så bange for at det stakkels lille barn ikke får mad nok.. Det sidder så dybt i mig!!
Jeg tænker også at nu vi skal igang med grød så ryger der jo noget mælk fra og da han næsten intet får i forvejen så syntes jeg det er et problem??
Syntes du at det er ok at der nogle gange går så mange timer (Læs: næsten 12) i løbet af dagen, hvor jeg intet kan få i ham eller har du forslag til hvad jeg kan gøre.. Jeg har prøvet at give han erstatning istedet i tilfælde af, at det var min mælk der smagte mærkeligt, men det ville han heller ikke have:-((
Jeg er bare så frusteret over at det skal være sådan en kamp.. I starten var han i godt humør selvom han ikke fik mad, så der tænkte jeg at han jo bare måtte melde sig når han var sulten, men de sidste mange dage er han tvær og pivet og græder og er lige ved at spise mig når jeg bærer ham, og jeg laver troligt mad til ham som jeg så kan smide ud igen, for han vil ikke have det..
Det var vist en lang smøre og jeg håber du kan finde hoved og hale i det.
På forhånd tak
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.