Svar: Ingen appetit - 5 mdr.
Kære Mette
Velkommen tilbage og tillykke med at I nu har fået en lillebror :o)
Du skriver at din datter fortsat har store problemer med at spise og hun lyder rent fysisk til at være en lille pige, hvis hun 3 år gammel kun vejer godt 10 kg ... Du fortæller også at I har været indlagt til observation, har gået til diætist og familievejledning uden succes - det lyder som om at der løbende har været rigtig meget fokus på din datter og hendes manglende indtag af mad.
Nu har I så fået en lillebror og det er helt naturligt at du nu frygter at mønsteret gentager sig. Han spiser tydeligt meget lidt og det er naturligvis ikke okay, hvis han kan gå op til 12 timer uden at indtage mælk. Han har tilsyneladende lettest ved at indtage mælk, når han halvsover - det er i hvert fald det tidspunkt på døgnet, hvor han drikker den største mængde og det kan man naturligvis godt forsøge at udnytte også om dagen, så du f.eks. tilbyder ham flaske når han er ved at vågne af lur fremfor inden han puttes til lur...
Men ellers så tænker jeg at I er nødt til at finde ud af hvorfor jeres børn har så store spiseproblemer som de har og det er her rigtig vigtigt at du ved, at der findes afdelinger som hjælper børn med spiseforstyrrelser. Små børn kan nemlig godt få en spiseforstyrrelse (det er altså ikke kun noget der rammer teenagere), og det kan skyldes rigtig mange ting og det har I brug for hjælp til at få afklaret.
De afdeling jeg taler om hedder spædbarnspsykiatrisk afdeling. På en sådan afdeling er ansat læger, psykiatere, psykologer, sundhedsplejersker og sygeplejersker. Alle arbejder i et tæt team omkring familierne og der findes en sådan afdeling på Bispebjerg Hospital, på ...
... Glostrup og på Skejby Sygehus. Det er jeres læge som skal henvise jer dertil.
Man arbejder på den måde, at man spiser sammen, leger sammen osv. forældre, børn og personale. Man har samtaler, drøfter blandt andet, hvordan I forældre har det med mad, med det at spise, med at lave mad osv. Man bruger også nogle gange små filmoptagelser af hvordan det foregår når I spiser sammen. Hvad signaler sender dit barn, hvad signaler sender du osv. og på den måde får man nogle meget konkrete værktøjer at arbejde videre med. Når man ser sig selv og drøfter det med personalet kan man nogle gange se, hvorfor tingene sker og hvad man skal gøre eller ikke skal gøre ...
Man laver også undersøgelse af børnene, psykologerne laver forskellige tests af børnene og kan måske finde ud af, at barnet i forhold til det at spise har brug for ekstra hjælp på nogle punkter. Det hele er meget komplekst, men der er hjælp at hente.
Da I har været indlagt flere gange og intet fysiologisk grundlag er fundet, så synes jeg det er helt relevant at I bliver henvist videre.
Der er derudover også en anden mulighed, nemlig Institutionen på Wibrandtsvej. Det er en institution der hører under Københavns Kommune og her er ansat pædagoger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og psykologer. Også egen læge kan henvise jer videre hertil.
Der er for mig at se ingen tvivl om at I skal have hjælp. Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor børnene har så svært ved at spise, hvad det er der sker. Det er en helt begrundet bekymring du har og jeg synes ikke tiden bare skal ses an.
Jeg håber du får den hjælp I har brug for, pas rigtig godt på jer selv og hinanden. Rigtig god ferie, hvis I holder efterårsferie nu:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

